Menu Luk

Under Stjernerne på Himlen

Anmeldt af Mille Lau

… Når man bare gerne vil være et hit . . . 

Under stjernerne på himlen er en velspillet portrættering af hele Danmarks Mr. Melodi Grand Prix, Tommy Seebach som levede og åndede for det næste grand prix, og den næste melodi som kunne tage Danmark med storm.

Da vi bliver præsenteret for Tommy allerede i anslaget, ser vi de ikoniske krøller, og Tommy sidde ved klaveret, her er man ikke i tvivl om det var der han var bedst tilpas og hørte hjemme.

Vi oplever også at bag ved denne musiklegende står en hel familie som virkelig skal have noget kærlighed, for de er limen som får hverdagen til at løbe rundt. Karen Seebach bliver spillet af Neel Rønholt, og Neel gør det på så fin og indlevende en måde hele filmen igennem.

Personligt blev jeg enormt ramt af den måde som historien bliver fortalt på, for man er som publikum overhovedet ikke i tvivl om hvem der er de egentlige hovedpersoner i fortællingen, men på en måde spiller historien om familien en meget større rolle end man først lige ser i filmen. Det er noget af det som ramte mig dybt, og som jeg har reflekteret over her efter at rulleteksterne for længst er slut. Det samme gør sig faktisk gældende for Tommy’s venner, Keld og Ivan som vi jo også alle kender fra datidens musikverden. De lod sig ikke på samme måde slå ud, i hvert fald ikke udadtil. Så da Tommy kæmper sin nedslidende kamp om at komme med tilbage i Grand Prix’et så er det som om de er vendt og har accepteret at deres tid nu er en anden. Noget som Tommy aldrig forenede sig med, i hvert fald ikke før det var for sent.

De fleste var der mens det gik godt og melodierne bare stod i kø for at blive komponeret, knap så mange var der da det gik rigtig skidt. Da alkoholen for alvor tog over kunne limen ikke længere holde hverdagen sammen. Der er nogle virkelig stærke scener om opgøret mellem Tommy og familien, og mellem Tommy og vennerne som har sat nogle virkelig dybe aftryk fra filmen.

Anders Matthesen har udtalt forud for filmen at han længe har ville spille skuespil i en spillefilm, men at det skulle være det helt rigtige før han sagde ja. Han var ikke tvivl da han fik tilbuddet fra filmens instruktør Kasper Gaardsøe. Selvom matchet ikke er en til en, så bliver karakteren Tommy i filmen alligevel enormt tæt på hvordan Tommy så ud og det beviser hvilket talent som Anders også bestrider.

Filmen skal have fem store stjerner på himlen.

Trailer:

Title: Under Stjernerne på Himlen

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Kasper  Gaardsøe

Skuespillere: Anders Matthesen, Neel Rønholt, Caspar Phillipson, Vicki Berlin, Jacob Lohmann, Anders Juul, Salomon Stampe Frederiksen, Vilbert Friberg, Téo Lepetit, Malthe Hjulmand, Kamille Stampe Frederiksen, Viola Hesager Alessandri m.fl. 

Genre: Drama, Biografi, Musik

Længde: 1 t 46 min

Premiere:  20. Marts 2025