Bad Education har rødder i virkelige hændelser. Hvad der i filmen er ren fiktion, hvad der holder sig til fakta, det må andre der har indgående kendskab til den konkrete sag bedømme. Jeg forholder mig til filmen, som jeg anskuer og opfatter den. Så modargumentation er berettiget.

Vi er på Long Island og på Roslyn High School. Dr. Frank Tassone (Hugh Jackman) er den vellidte forstander. De andre lærere, ansatte på skolen, elever og forældre har tillid og tiltro til ham. Han bruger tid på at lære elevernes navne og baggrunde at kende. Forældrene er glade, da skolen evner at lære fra sig på den gode måde. Nogle elever ender senere på gode og prestigefyldte skoler som Yale og Havard. Det går rigtig godt. Skolen har også et milliondollar dyrt byggeprojekt i sigte. Tassone er altså en feteret mand. Han holder sig slank og flot ved at spise sundt, og han er yderst soigneret og velplejet. Han er eftertragtet af kvinder – men han holder sig fra dem. Han er stadig bundet til hans døde hustru, siger han. Så set ude fra ser det ud på en bestemt måde. Der er åbenbart styr på det. Intet virker fordækt, og alle kort synes at være på bordet.  

En af skolebladets skribenter som hedder Rachel (Geraldine Viswanathan) henvender sig en dag til Tassones assistent Pam Gluckin (Allison Janney). Det er i forbindelse med en artikel, hun vil skrive om skolens byggeri af en gangbro. I hendes research opdager hun mange ting, som ikke hænger sammen. Der findes uoverensstemmelse i regnskabet, kvitteringer mangler, firmaer eksisterer ikke og så videre. Det er svært for Rachel – hun må beslutte om den færdige artikel skal publiceres eller ej – det gør det ikke nemmere at hendes skolebladsredaktør er tøvende – Pam modargumenterer nok så velformulerende – Tassone siger også nogle ord, der skal overvejes.

Men ret skal være ret. Af en eller anden grund ser disse uoverensstemmelser i regnskabet for alvor først dagens lys, da Pams søn bruger skolens kreditkort. Han køber dyre og mange byggematerialer, som skal bruges til håndværksarbejde, som skal laves på Pams eget hus. Allerede dagen efter denne opdagelse bliver hun taget til ansvar og fyret. Nu er det, sandheder kommer frem. Især om Dr. Frank Tassone. Langsomt går det op for alle, at Tassone ikke har rent mel i posen. Det er det jo ingen, der ville have troet om ham. Alle er betaget af og ser op til ham. Det viser sig, han er en sociopat af kaliber. Så virkeligheden viser nu sine grimme rådne tænder. For jo længere tilbage revisorerne undersøger skolens økonomi, finder de millionbeløb der mangler fra pengekassen. Tassone og Pam har været sammen om dette.

Hugh Jackman er nok mest kendt i rollen som Logan/Wolverine, men der er også roller som Jean Valjean i Lés Miserables, rollen Tomas, Tommy, Tom Creo i The Fountain, Blackbeard i Pan og P.T. Barnum i The Greatest Showman, Drover i Australia, Leopold i Kate og Leopold, Bronson Peary i Eddie the Eagle og mange andre roller. En vis alsidighed er her antydet. Rollen som protagonisten i Bad Education er en tilføjelse til denne liste.

I rollen som Dr. Frank Tassone viser Hugh Jackman, at han kan spille solidt og anderledes krævende skuespil. Her gælder det ikke om at synge smukt og rørende, spille med muskler, eller være galant gentleman med mere. Her skal det lyse ud af øjnene, at han er dobbelttydig på en måde – en som tænker på sig selv for at redde eget skind – samtidig skal det give indtryk af, at han tænker på alle andre. Det synes  jeg, han får fint frem i scenen, hvor bestyrelsen fyrer Pam. Også i scenen der Rachel og Tassone de møder hinanden ved en tilsyneladende firmadør i en hotellignende korridor – samt samtalen på bænken foran skolen dagen efter. Hugh Jackman står skridsikkert i rollen som Tassone. Han er veloplagt. Han viser publikum en anden type skuespil fra hans side. Her tænker jeg især på scenen i baren, på hotelværelset, på restauranten og i huset med en tidligere mandelig elev. For den sags skyld også scenen i bilen lige inden politiet arresterer ham.

Selve historien, som jeg ser det, bliver fortalt i to spor. Det ene temaspor er det med uddannelse, dets system, lærere og elever også videre. Det andet temaspor er historien om Tassone selv, og det underslæb han bedrev. På en måde synes jeg begge vægtes nogenlunde lige meget. Der kan argumenteres for, at Tassone havde evnen til at lære fra sig, tro på eleverne også videre. Men det viger pladsen. Efter den første gang han ved en fejl kommer til at bruge 20 dollar på skolens kreditkort, så er løbet kørt. Der opdager han en nem vej, ved hvilken hans grådighed og forfængelighed kan næres. Historien rammer på den måde en bred vifte af alt det som skete. Det fungerer fint. Det tillader historien at være om Tassone. Samtidig tillader det også historien et fokus på, hvordan et uddannelsessystem er skruet sammen, dets fejl og mangler med mere – ikke at forglemme det overordnede om dårlig dannelse. Gæt, hos hvem den dårlige dannelse ligger og ikke ligger. 

Der, hvor det trækker ned ifølge min optik, er det faktum, at der hverken før, midt i eller efter filmen er billede og/eller arkivoptagelser af den rigtige Dr. Frank Tassone.  Det ville have været rart. For så havde det givet det hele mindre præg af at være film. Altså en film, hvor efter at have set den, man kan begynde at diskutere, hvorvidt og hvor langt filmens historie forholder sig til virkelighed og fiktion. Dette til trods blev jeg engageret i personerne og historien. Og det er bestemt spændende og interessant.

Filmen gav mig en fin film oplevelse. Hugh Jackman brillerer, historien har dybde og alvor fortalt på en ligefrem og usentimental måde. Derfor ender jeg på 4 stjerner ud af 6 mulige.