Menu Luk

Men alt i alt er ’Freaky’ en glimrende overraskelse, som jeg slet ikke havde regnet med. Den er sjov, blodig og kender sin besøgstid

Freaky – Anmeldt af Rasmus H. Ølholm

Anmeldelse

Den amerikanske instruktør Christopher Landon har i løbet de seneste år gjort sit indtog på gyserkomediescenen. Han er bedst kendt for den (synes jeg) udmærkede ’Happy Death Day’ og den mindre heldige efterfølger ’Happy Death Day 2U’. Begge film fungerede for mit vedkommende markant bedre som komedier end de gjorde som gysere.

Landons nye film ’Freaky’ er imidlertid i samme genre og kombinerer gys og komedie, med en tydelig kærlighed til 80’ernes slasherfilm. På rollelisten ses blandt andre Vince Vaughn og Kathryn Newton.

 

Millie (Newton) er en high-school pige, som døjer med alt det, man kan forvente i den alder. Drenge, drillerier, en mor som måske er en tand for pylret – og i tilgift er hele byen på den anden ende efter en håndfuld lokale teenagere er blevet brutalt dræbt af en sagnomspunden morder.

En skæbnesvanger aften møder Millie den notoriske morder (Vaughn), men i stedet for at blive dræbt, ender de to på mærkværdig vis med at bytte krop. Millie har nu, i morderens skikkelse, et enkelt døgn til at hæve den mystiske forbandelse inden kropsbyttet bliver irreversibelt.

 

Som nævnt indledningsvist, var jeg ret glad for den første ’Happy Death Day’ film, men anderkendte den langt mere som komedie end som gyser, da den tydeligvis var tiltænkt et yngre publikum.
Hvor ’Happy Death Day’ var ganske blodløs, er ’Freaky’ lidt af et blodbad – på den bedst tænkelige måde. Allerede fra filmens åbningsscene er det tydeligt, at Landon ikke har tænkt sig at lægge fingre imellem denne gang. De blodige effekter er ganske effektive og er leveret på en ”over-the-top” vis, som vækker mindelser til genrens klassikere, så som ’Nightmare on Elm Street’ og ’Fredag den 13.’.

Netop ’Fredag den 13.’ er en tydelig inspirationskilde – endda i en sådan grad at morderen i visse scener er iført en hockeymaske, som til en forveksling minder om Jason Voorhees’ ikoniske ansigtsbeklædning.
Filmens komiske element bæres i stor stil af en veloplagt Vince Vaughn. En præstation, som nemt kunne være blevet alt for fjollet, men han formår at holde fødderne plantet solidt på jorden. En af årets sjoveste præstationer for mit vedkommende. I det hele taget er skuespillerne ret fine og får ret meget komisk ud af et manuskript, som halter visse steder (mere om det senere).
Det jeg anderkender mest ved filmen, er hvordan den potentielt vil kunne tjene som en indgangsvinkel til genren for nye gyserfans. Den er ikke på niveau med ’Maskernes Nat’, ’Fredag den 13.’ og ’ Nightmare on Elm Street’, men Landon lader til at have en god forståelse for hvad der gør genren underholdende.  

 

Der hvor filmen falder sammen for mig, er dens manuskript. Til trods for at konceptet er ganske udmærket udtænkt (og udført), er dialogen utroligt ekspositionstung og føles dermed også en smule fordummende. Jeg ved godt, at slashergenren aldrig har været kendt for spidsfindig dialog, men det her føles slemt, selv med det in mente. Karaktererne er heller ikke så nuancerede, som man kunne have håbet på. Når filmen forsøger at sætte en relaterbar historie om teenagemobning op, er det ærgerligt at alle karaktererne ender med at føles som karikaturer. Man hygger sig i deres selskab, men man når aldrig at blive følelsesmæssigt engageret i dem. Det er muligt at dette er et bevidst valg, da det stemmer godt overens med hvad man tidligere har set i andre slasherfilm, men det føles som misset mulighed, da skuespillerne alle er gode og charmerende.

 

Men alt i alt er ’Freaky’ en glimrende overraskelse, som jeg slet ikke havde regnet med. Den er sjov, blodig og kender sin besøgstid. Selvom manuskriptet er tyndt, når man aldrig at kede sig.

Vi vil ikke se den i årets Oscar-ræs, men som en blodig film til en kold efterårsfredag, er den helt perfekt. ’Freaky’ får store 3/6 stjerner herfra.

Rasmus Ølholm

Skribent