Menu Luk

» Jeg overvejer at nå den en ekstra gang i biografen

Knives Out ​- Anmeldt af Rasmus Ølholm

Anmeldelse

Den amerikanske instruktør Rian Johnson er formentlig bedst kendt hos den bredde filmbefolkning for at have skrevet og instrueret ’Star Wars – The Last Jedi’ fra 2017. For mit vedkommende kender jeg ham bedst for hans debutfilm ’Brick’ – et klassisk noir mysterium, som havde det twist, at den foregik på en high school og havde teenagere i de bærende roller. Den var en hyldest til de klassiske Raymond Chandler bøger, men formåede samtidig at være helt sin egen. 

Ikke ulig ’Brick’ er Johnsons næste projekt også et moderne forsøg på en klassisk genre. ’Knives Out’ er titlen på instruktørens nyeste ”who done it” mysterium. Den stjernespækkede rolleliste tæller blandt andre navne som Daniel Craig, Christopher Plummer og Toni Collette – så på den baggrund er der lagt i kakkelovnen til en underholdende og spændende omgang. ’Knives Out’ er nu tilgængelig i de danske biografer.

Da forfatteren Harlan Thrombley (Christopher Plummer) bliver fundet død i sit palæ dagen efter sin 85 års fødselsdag, hives hele gæstelisten, bestående af familien og hushjælpen, til afhøring – dels af politiet og dels af privatdetektiven Benoit Blanc (Daniel Craig). Selvom det på overfladen ligner et selvmord, mistænker Blanc, at der er tale om mord – og som afhøringerne skrider frem, bliver det hurtigt klart at alle tilsyneladende har et motiv. Hvem mon stod bag?

En film som denne bør naturligvis nydes med så lidt forhåndsviden som muligt, hvilket ligeledes er forklaringen på den vævende plotbeskrivelse.

Angående filmen – mine forventninger var på forhånd ganske høje, men de blev desværre kun delvist indfriet. 

’Knives Out’ har (ikke overraskende) markedsført sig på sit uovertrufne cast – desværre synes jeg ikke Rian Johnson formår at udnytte det. I markedsføringen er der blevet gjort et nummer ud af at redegøre for de forskellige karakteres baggrund – ”Toni Collette som livstilsguruen”, ”Jamie Lee Curtis som ejendomsmægleren” og ”Jaeden Martell som internet trollen”. Dette bliver imidlertid ikke brugt til noget af betydning og ender dermed med blot at føles som ligegyldig information. Johnsons manuskript ender med ikke at give karakterne den dybde, der var lagt op til. Desuden er der visse af karaktererne, som ender med at føles komplet ligegyldige for den samlede historie – deres tilstedeværelse virker nærmest bare som et marketingstunt. 

Skuespilspræstationerne er også meget svingende, hvilket muligvis (igen) kan tilskrives manuskriptet såvel som Johnsons instruktion, som ikke giver dem mange nuancer. Lidt overraskende er Daniel Craig den, der spiller ubetinget værst – han forsøger sig med mystisk accent og leverer alle sine replikker med et skævt smil. Det bliver overspillet og ukarakteristisk karikeret for den ellers dygtige englænder. Udover Craig er Chris Evans ligeledes undervældende og overspiller ligeledes som unuanceret rigmandssøn – eftersom at Craig og Evans begge normalt er dygtige, falder det desværre tilbage Johnsons instruktion og manuskript.

Min sidste anke med filmen er dens længde. 130 minutter er ganske ikke voldsomt isoleret set, men i dette tilfælde føles det som 15-20 minutter for meget. Især midtvejs, hvor den kører lidt i tomgang, kunne man have beskåret den en smule.

Men nok om det negative – for overordnet havde jeg en fin oplevelse. Med det førnævnte skuespil som bliver for overkarikeret, er der især to præstationer, som bør fremhæves med positivt fortegn. Ana De Armas, som jeg bedst kender fra ’Blade Runner 2049’ er virkelig god og virker troværdig som Harlans hushjælp. Hun er historiens midtpunkt og er allerede fra filmens start en dragende karakter. Christopher Plummer er den anden, jeg vil fremhæve. Han leverer en sympatisk og afdæmpet præstation.

Foruden filmens åbenlyse mysterium om hvorvidt der var tale om et mord, beskæftiger den sig også med lidt mere subtile tematikker, så som jalousi og grådighed. Dette kommer til udtryk i forbindelse med fordelingen af Harlans arv, hvor familien på et splitsekund skifter personlighed og smider al venlighed og forståelse overbord, for at få fingrene i formuen. 

Disse tematikker er formidlet udmærket og giver filmen mere dybde end den havde haft, hvis blot gåden havde været i fokus.

Filmens visuelle side trækker også op – den er flot filmet, hvor især scenerne i det store palæ, hvor de lange skygger henstiller store dele af billedet i mørket, er rigtig fine. Klipningen er ligeledes rigtig fin, hvor især de indledende afhøringsscener er elegant eksekveret.

Men alt i alt endte ’Knives Out’ med at skuffe smule – den er ikke dårlig, men Johnson får ikke det optimale ud af et ellers sublimt cast og visse præstationer ender med at være decideret undervældende. Selvom filmens mysterium er godt og spændende, føles den for lang og mister pusten undervejs.

Som underholdning for hele familien, tror jeg den vil gøre sig udmærket og jeg overvejer også at nå den en ekstra gang i biografen – måske den er bedre anden gang. Selvom jeg er forundret over den universelle ros ’Knives Out’ har modtaget fra anmeldere verden over, er jeg stadig glad for at en original film som denne, har fået så stor succes. Det baner vej for at vi kan få flere af den slags – og det ville glæde mig.

’Knives Out’ får lige akkurat små 4/6 stjerner herfra.