Kunne du lide den franske film De Urørlige, vil du også kunne lide denne tyske film Mit ustyrlige hjerte.  Der er uden tvivl ligheder og paralleller. Derfor er det nemt, derefter at kunne sige om den ene er bedre end den anden. Det undgår vi i denne anmeldelse. Uanset har hver film sin gode og dårlige sider helt generelt. Nævnes ligheder og paralleller er det for at sætte det lys på nærværende film som fortjent. Så lad os se, hvad Mit ustyrlige hjerte er for en film på dens egne præmisser, og hvad den handler om.

Lenny Reinhard (Elyas M’Barek) lever af sin stenrige fars penge. Hans liv består af natlige eskapader, og han har hverken uddannelse eller arbejde. Det bliver for meget for faren, den nat han høj, fuld eller skæv kommer hjem og kører den fancy Audi i villaens swimmingpool. Pengekassen lukkes i, og Lenny må bruge sin tid på at være noget for den unge teenager David Müller (Philip Noah Schwarz) der lider af sjælden hjertesygdom. Nu skal vi igennem en hel række små eller større situationer, som fortæller noget om det venskab, eller rettere det broderbånd der opstår mellem dem. Filmen igennem oplever vi i den grad, hvordan en sådan hjertesygdom påvirker, og er svært for en teenagerdreng at leve med.

Ligheder mellem de to films historier kan udtrykkes med at den frække, livsglade og sorgløse møder den dødssyge der har behov for hjælp. Det ender i et gensidigt venskabsforhold, hvor de lærer af hinanden.

Der er også forskelle. I De urørlige møder den sympatiske fattige, halvkriminelle, frække og sorgløse den ældre og meget rige mand der er endt i rullestol efter en ulykke, og som nu har brug for personlig assistance. Her er det mere miljø, samfundet og dets system, venskabet og hvad livet har at tilbyde trods sygdom og på en måde slags livslede der er i fokus.  I Mit ustyrlige hjerte må festaben i trediverne parere ordre fra far som er læge, og være personlig assistent for teenagedrengen der er født med en smertefuld sygdom. Her får vi helt klart mere indblik i, hvordan sygdommen udspiller sig. Rigmandssønnen er ikke lige en karakter, man fatter sympati for med det samme. Men han udvikler sig til det bedre. Teenagedrengen er fremme i skoene med livsglæde, og lever meget i nuet og laver en liste med ting han gerne vil opleve i livet.  

Historien i Mit ustyrlige hjerte har stærkt potentiale. Vi har en rigmandssøn, og en meget syg teenagedreng. Rigmandssønnen er på en måde i gang med at ødelægge sit liv. Den syge teenager ønsker at opleve, hvad livet har at tilbyde.  De har meget at kunne lære hinanden. Det bliver desværre ikke udforsket til fulde. For eksempel går det for lige en tand for hurtigt at etablere relationen mellem Lenny og David. Der mangler nogle lidt dybere samtaler mellem dem, så vi forstårer det dybere lag i broderbåndet, venskabet der opstår. Ydermere byder filmen på et par nok så sjove scener. Især kørescenen med naboens bil. Det fik smilet frem, og biografsalen lo.

Skuepillet må jeg kort nævne. Det er ikke oscarpræstationer vi taler om. Men jeg sad og tænkte følgende; er skuespillerne instrueret sådan, fordi virkelighedens protagonister er sådan? Jeg tænker her meget på  Philip Noah Schwarz fortolkning af sin karakter. Her vil jeg starte med at rose hans skuespil i scenen, hvor han igen skal ind på hospitalet til undersøgelse og skal stikkes. I desperation og angst siger han nej og atter nej. Skuespillet i den scene fungerer, og er meget overbevisende. Ellers blev skuespillet fra hans side nok så overspillet. For mig blev det en anelse for barnligt og uægte med den råbende måde at sige tingene på. Måske skal det være sådan, fordi sygdommen også på en måde har stoppet den normale mentale udvikling. Uanset. For mig er det ikke overvisende. Det passer ikke helt med denne teenager der i den grad ved, hvad han vil opleve, så længe han har en chance. Jeg lader det stå åbent og har fuld forståelse for, hvorfor valget blev sådan i den sidste ende.

Jeg oplevede filmen nok så munter. Der er flere scener, hvor jeg og andet publikum i biografen grinede og fandt morsomme. Jeg synes, historien i bund og grund er god. Den er velmenende og med stort potentiale. Jeg var underholdt af denne feel good film. Derfor får den tre solide og flotte stjerner af mig.