Det politiske menukort trænger til ny konfiguration. Der er behov for andre boller både i og på suppen. Man må starte helt forfra. Opponenter må stå over for hinanden. Love skal ratificeres ad rigtige kanaler, for at alle kan acceptere og anerkende dem.  Det er en kamp for ligeret der varer helt op til vore dage. Den personlige vej til et politisk ståsted og engagement er også i spil. Politiske kræfter smuldrer som brødkrummer – andre rejser og hæver sig som det talentfulde og veltillavede, dog hjembagte brød. 

I 1970’erne i USA var der store demonstrationer, diskussionspaneler og konferencer mellem opponerende grupper i forhold til Equal Rights Amendment (ERA) og dens plads i den amerikanske forfatning. Man, især kvinder, diskuterede på det kraftigste de(n) nye lov(e) – hvordan det skulle formuleres – hvad indholdet skulle være med mere.

Phyllis Schlafly er den fremtrædende kvindelige konservative politisk- minded (ur)kraft, og spilles af Cate Blanchett. Hun er gift med Fred Schlafly, som spilles af John Slattery. Han kender det politiske spil ret indgående, og er sin kones politiske store inspirator – velsagtens også læremester. De har seks børn. Hun er hjemmegående husmor. I det det daglige har hun nok at se til med sin store familie. Derudover fylder det politiske arbejde og engagement meget. Et stykke tid har forsvarspolitik været på agendaen. En dag skal hun mødes med nogle betydelige politiske profiler i Washington D.C. for at debattere i den forbindelse. På samme tid befinder en håndfuld kvinder sig i bygningen. De arbejder radikalt for kvinders rettigheder. Phyllis Schlafly hører og ser, hvad der bliver sagt. Det inspirerer hende, trods hendes konservative standpunkter. Hun bruger det derefter retorisk i forhold til dagens politiske dagsorden, overfor den gruppe mænd hun er i samme lokale med. På den måde får hun slagkraftigt kommunikeret sit forehavende og ståsted i gældende politiske sag.

Vel hjemme igen hos familien, kødgryder og hjemmebag, får og finder Phyllis Schlafly ingredienser til at gå imod disse nye og moderne politiske tanker og ønsker, som ifølge hende ikke hænger sammen med gamle amerikanske og konservative kerneværdier.  Det vender vi tilbage til. Nu begynder skabelsen af organisationen STOP ERA og det politiske spil. Der er opture og nedture. Det er en læreproces, der kræver sin kvinde, at være den der leder en voksende organisation. Det kræver, alt starter fra bunden. Alle involverede bruger tid og kræfter på alt det praktiske der skal gøres, stables på benene og organiseres.

Hver episode begynder med at tydeliggøre, miniserien er baseret på virkelige begivenheder iblandet fiktiv dialog og personer for historien og seriens skyld.  Længere er den ikke. Der skete en del i forbindelse med vedtagelse, stadfæstelse og harmonisering af ligestillingsloven. Kerneværdier ses efter i sømmene i min optik.  Vi står altså med en gruppe kvinder. De har modstridende holdninger vedrørende racisme, feminisme, fri abort, rettigheder for homoseksuelle blandt andet.  Det er historiens hovedfortælling. Vi får også et indblik i de forskellige prominente personers liv og personlighed i hver episode. Det er lige nok til at forstå dem, og man behøver ikke mere viden som filmseer. Det kunne måske være ønskværdigt alt efter smag og behag. Jeg kan godt lide de originale liveoptagelser fra demonstrationer, konferencer der er klippet ind, og som man ser til sidst. Det fungerer, og historien lader til at forholde sig meget tæt op ad virkeligheden.

Jeg må nævne musikken. Den er tidslig og passende. Musikken fanger tidens stemning yderligere. Det fungerer, og giver miniserien en vis autenticitet. Det klæder historiens handling og fortælling. Hårstyling og kostumer er også spot on. Jeg var tilbage i 70érne. Det er gennemført.

Skuespillerne gør det fantastisk.  Jeg kunne nævne hver og en. Cate Blanchett får pladsen i denne anmeldelse. Hun formår at være denne forstadsfrue, den konservative amerikanske kvinde der kæmper for sin sag. Hun er slagfærdig, når ordende ligger godt i munden. Hun brænder igennem skærmen. Hun ejer hver en scene med figurens ranke, værdige og kalkulerende holdning. 

Jeg er fascineret af persongalleriet og deres dynamik – især mellem Phyllis Schlafly og hendes mand og også hendes relation til Alice Macray. Hver episode fortæller om en given politisk begivenhed og fremtrædende person i dette politiske landskab. Det fungerer perfekt – og også med musikken. 

Derfor får miniserien 5 strålende stjerner ud af 6 mulige.