Anmeldelse

Man tager ikke munden for fuld, hvis man kalder Once upon a time.. in Hollywood for årets ubetinget mest ventede film – et prædikat, den lever op til. Det er dog ingenlunde business as usual for mesterinstruktøren Quentin Tarantino. Man skal se langt efter mange af hans karakteristiske træk, som lange dialoger, rå vold og delvist komplicerede plotlinjer, der kører indover hinanden. Man skal nærmere se filmen som en ode til det klassiske Hollywood, hvor vi følger de tre hovedpersoners gang på sættet og rundt omkring i Hollywood.

Tempoet er skruet helt i bund i forhold til Tarantinos tidlige film, hvilket giver publikum tid til at nyde især Leonardo DiCaprios mesterlige metapræstation, når han, i form af Rick Dalton, kæmper med at finde sin plads i Hollywood. På trods af det mere afdæmpede udtryk i forhold til Tarantinos tidligere film, så er man dog ikke i tvivl om, hvem der sidder i instruktørstolen. Filmen trækker blandt andet tråde tilbage til Inglorious Basterds i en scene, hvor filmens hovedrolle Rick Dalton, hvor han på klassisk Tarantino’sk vis tager sig af en flok nazister.

Filmens cast har med god grund tiltrukket sig en del opmærksomhed, for selvom man er vant til at Tarantino samler en stjerneparade uden lige i sine film, så kan det ikke sammenlignes med dette cast, der får Avengers: Endgame til at ligne Far til fire i sneen. Foruden Leonardo DiCaprio, Brad Pitt, Margot Robbie og Al Pacino dukker Timothy Olyphant, Dakota Fanning, Luke Perry, Bruce Dern og Lena Dunham også lige op i mindre roller. Det kan umiddelbart lyde som lagkage med endnu en lagkage oven på. Denne stjerneparade introduceres dog på så elegant vis, at den ikke tager unødigt fokus. Hvis man skal smide lidt malurt i bægeret, så sætter Margot Robbie ikke det store aftryk på filmen. Man kan ikke tale om en underpræstation, nok nærmere, at Robbie simpelthen ikke får nok at arbejde med rent plotmæssigt.

En anden, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed op til denne premiere er Charles Manson, der som bekendt har en finger med i spillet i og omkring Hollywood i 1960’erne. Man skal dog ikke gå i biografen, hvis man forventer at se Charles Manson som omdrejningspunkt i denne historie. Sektlederen glimter derimod ved sit fravær. Fokus ligger på Mansons sekt af hippier, der lever på kanten af samfundet og har taget ophold på en ranch i yderkanten af Hollywood, hvor Brad Pitts karakter, Cliff Both, kommer på besøg i en særdeles nervepirrende scene, der er på nippet til at eksplodere hvert sekund.

Hele herligheden sluttes af med et brag, der bryder med resten af filmens afdæmpede tempo og giver publikum et snert af den humoristiske action, Tarantino er så velkendt for. Som man muligvis kan forvente af denne anmeldelse, så skal man ikke forvente en film, der ligger sig lige op af hverken Reservoir Dogs eller Pulp Fiction, hvilket er overraskende forfriskende. Once upon a time.. in Hollywood er muligvis Quentin Tarantinos mest modne film, hvor han tør svælge i stemning fremfor action eller langstrakte dialoger.