Anmeldelse:

Biografens medarbejdere havde i filmens anledning stylish store hatte og solbriller på. Mens jeg sad med min forfriskende appelsindrink til premiereeventet, kunne jeg ikke undgå en tanke på filmen om Queen. Jeg besluttede, at jeg ikke ville sammenligne. Hver film sin berettigelse.

Samtidig kunne jeg ikke vente med at se Taron Egerton som filmens protagonist. Skuespilleren spiller i Kingsman filmen 1 og 2, Robin Hood samt Eddie the Eagle – alle lidt skæve og vilde eksistenser hvilke han fortolker på en fremragende måde.  I denne film synger han også. Cool!  

Hvilken sang kender du af Sir Elton John? Crocodile Rock blev svaret. Denne sing along song må da være med i filmen, tænkte jeg.

Rocketman – Sir Elton John – hans musik, liv og levned har jeg intet indgående kendskab til. På den måde havde jeg ingen forventninger til filmen og dens historie.

Et sted skal den starte. Høj af stoffer- fuld af alkohol- nede i mørket som en falden engel med stækkede vinger, og med horn og rød som en djævel, lader protagonisten sig indlægge på en klinik. Han fortæller.

Allerede som barn var Sir Elton John en musikalsk begavelse. Han har gehør og evner på piano, som en anden musiker ville finde være ud over det sædvanlige, musikalsk inspirende og attråværdigt. Som en rumpilot styrer han klaveret med sikkerhed og fart, når det gælder den klassiske, og også den moderne musik. I barndommen er alt fra jazzmusik til Elvis Presley stor inspiration. Det skranter dog i forholdet til faderen. Forholdet til moderen er også anstrengt. Han længes blot efter at blive accepteret og elsket. Dog ser bedstemoderen Ivy (Gemma Jones) det særlige i drengen. Hun tager med ham til optagelsesprøve på det kongelige musikakademi, hvor han kommer ind.

Sir Elton John møder derefter musikalske venner med flere til forskellige gigs. Ikke mindst opdager han sin seksualitet.  En person som får særlig betydning er Bernie Taupin, som spilles af Jamie Bell.  De starter et musikalsk samarbejde. Et pladeselskab ser værdien i disse sange og musik. Det ender med en invitation til Los Angeles. Koncerten på Troubadouren sender alle i publikum op at svæve som ude i rummet under sangen Crocodile Rock.  Sceneshowene bliver herfra mere og mere spektakulære med de mange farverige udklædninger, platousko, for store briller og skøre hatte. Karrieren tager for alvor fart til uanede højder, som en Rocketman.  

Don’t go breaking my heart

John Reid, som spilles af Richard Madden, nok af mange kendt som Rob Stark fra Game of Thrones eller Prince Kit i Disneys Cinderella, bliver Sir Elton Johns kæreste.  Pengene ruller ind. Kærligheden smuldrer, trods kæresteparret lever et liv i luksus med vild shopping, fester, sexorgier, alkohol, og stoffer Det får større og større magt, ligeså vel som de uforløste familie relationer lurer. Men… Hvem er det, der knuser hvem, sir Elton John?

I am still standing

Der er igennem sangene vi får historien. Vi forstår mere og mere, som djæveldragten kommer af.  Det bliver en fuldendt musical med kolorit.  Nu giver sange som for eksempel Your Song og Goodbye Yellow Brick Road meget mere mening. Filmen giver fint billede Sir Elton Johns måde at være og agere på. Vi får et indblik i hans barndom – voksenliv og musikerliv. Mere behøver vi ikke. Der er ingen grund til at gå i dybden og psykologisere.

Derfor kan jeg godt lide denne lidt mørke farvetone filmen igennem. Den er passende. Med scener der viser det udsvævende 70er glim glam rock – musikerliv – om et menneske med håb, drømme, visioner og længsel efter kærlighed. Flamboyant – farverig om en musiker der kan skabe ørehængende musik.

Filmen får fem stjerner, grundet instruktørens klare fortælling, farvetone i filmen og for ikke at lave en film som Queenfilmen en gang til,. Og også som respekt for Sir Elton John.