Anmeldelse

Igen en film, hvor man på en eller anden måde berører diskussionen om manden versus kvinden og omvendt – pakket ind i en historie der foregår for over hundrede år siden.  Derfor, tror jeg perceptionen og opfattelse af dette tema vil være forskellig alt efter alder, når man ser denne film. På den ene side viser det en historie om en handlekraftig, klog og dygtig kvinde. Dette kan for nogen kamme over og virke nedladende. Har historien en relevant kommentar til ovenævnte tema?  Eller skal man se filmen med andre øjne?

Lad mig kort resumere hvad The Aeronauts handler om.

Året er 1862. Vi befinder os i London. Amelia Wren (Felicity Jones) og James Glaisher (Eddie Redmayne) er vores protagonister. Hun er en passioneret og garvet aeronaut. Han er videnskabsmand og vil studere vejret, så dette kan forudsiges med større præcision.  Derfor vil han på en ballonflyvetur med alle sine forskellige måleinstrumenter for at studere og samle data i de højere luftlag. Det er selvfølgelig ikke uden drama – lidt action. Adventure bliver det også til. Det er vigtigt at tage de rigtige beslutninger, så de to kommer ned, og lander sikkert på jorden igen.

Man giver filmen betegnelsen biografisk. Lad det være således med et stort aber dabei. Man har tydeligvis tilføjet historien en del fiktion og været i det kreative hjørne. Det gør i og for sig ikke noget.  Dog skal man med omhu vælge et passende ord i beskrivelse af en film. I dette tilfælde bruger man altså ordet biografisk, og at filmen er baseret på og sammenfattet af flere virkelige hændelser. Her vil man med rette kunne bruge ordet inspireret i stedet for. I min optik. Så ville man nedtone forventninger om historisk akkuratesse, over for dem som går op i dette – samtidig lade publikum forstå, man har digtet, lagt til og trukket fra i skriveprocessen. Derefter undgå, som filmmager og manuskriptforfatter, at skulle forklare og forsvare sine kunstneriske valg. Kort fortalt lyder det, at man er blevet kritiseret for historisk (stor) unøjagtig, og at historien er et sammensurium af flere rapporter fra ballonflyveture. Man har også påpeget, siden man drager stor inspiration fra bogen Falling Upwards: How We Took to the Air af Richard Homes, så skulle man lade hovedprotagonisterne være som beskrevet, nemlig James Glaisher og Henry Coxwell. Der er yderligere kritik, som går på, at man kunne have portrætteret en af datidens mange kvindelige aeronauter. I stedet har man altså valgt at skabe en kvindelig karakter, som skulle indeholde kvaliteter fra flere forskellige kvindelige aeronauter. Nu er det, at man kan begynde en lang diskussion om kvindens rolle i videnskab, om kvinden versus manden på film også videre også videre. I sidste ende fremstår filmen, som den gør, efter de valg man har foretaget. Hvilket er, at skabe en film ud fra inspiration og ikke en dokumentarfilm, der er historisk korrekt. Jeg accepterer den kreative frihed, man her har gjort sig, Det gør ikke filmen hverken dårligere eller bedre af den ovennævnte grund. Dog, vil jeg som svar på spørgsmål i indledning sige, at jeg ikke finder nogen større relevant og bidragende kommentar til temaet om kvinden versus manden.

Det som bærer og gør denne film for mig, det er billedsiden. Det er smukt og betagende. Skyer, regnen, solen, jorden set oppe fra, isen, kulden, sneen. Denne film, om man kan, skal derfor ses på det store lærred. Så kommer de mange smukke panoramabilleder helt til sin ret. Det samme gælder fugleperspektivet, vi nogle gange får, samtidig vil den dramatiske højde også træde frem og give større sus i maven, om man vil. Det adventure prægede i filmen vil også træde frem. Billedsiden er rosværdig, seværdig og blændede flot.

Skuespillet må jeg lige runde. Generelt set er skuespiller fint. Dog er der en scene eller to, jeg ikke det finder overbevisende. Her skal nævnes, at der i historien ikke er lagt op til romance. Alligevel har protagonisterne er par scener, hvor de kikker længe og ret så intenst på hinanden. Det efterlader en vis tvivl.

The Aeronauts underholdt mig på en fin måde. Jeg kom på en smuk rejse, via de aldeles skønne billeder. Jeg forstår bedre, hvad en ballonflyvetur kan byde på af udfordringer. Jeg forstår, hvor vigtigt det var for datidens forskere at komme op luftlagene for at studere og samle data, så de kunne blive klogere på vejret. I dette tilfælde lader jeg det visuelle stige til vejrs, fordi det er det som fungerer bedst i denne film. Derfor får den 4 stjerner, som funkler på himlen af mig.