I år er det 50 år siden, at filmklassikeren Jaws (dansk: Dødens gab) havde premiere. Den første sommer-blockbuster slog alle rekorder ved billetlugerne, og Hollywood samt menneskers opfattelse af hajer var aldrig det samme igen.

Spielberg var blot 27 år, mens optagelserne til filmen foregik, og havde i spillefilmslængde tidligere kun instrueret Sugarland Express (1974) og før dét tv-filmen Duel (1971).

Filmen bygger på romanen af samme navn af Peter Benchley, som er løst inspireret af en række virkelige hajangreb ved New Jersey i juli 1916, hvor en eller flere hajer, muligvis af arten tyrehaj, dræbte fire mennesker på en periode på under to uger. Desuden drog Benchley inspiration fra en fisker, som i 1964 havde fanget en særdeles stor hvidhaj.

Produktionen var et mareridt.

Det var dog virkelig ikke tale om nogen let produktion. Filmens budget var sat til 4 mil, men kom til at koste 9 mil. dollars i datidens mønt. Dette skyldtes ikke mindst, at filmen også tog 159 dage at filme og ikke blot de 55, som var sat af.

Spielberg insisterede på en vis autencitet ved at filme on-location på havet i stedet for et bassin. Dette gav dog en række kæmpe problemer. Det mest legendariske problem ved filmens produktion var uhyret selv: Hajen, kaldt Bruce efter Spielbergs advokat, virkede ikke. Det vil sige, at den mekaniske haj, som fungerede i vandbassinet, hvor den blev testet, men ikke i saltvand. Ups. Hajen sank og virkede ikke i tide og utide. Dette gjorde, at Spielberg undervejs måtte vælge at vise hajen langt mindre og ændre manuskript og iscenesættelse derefter. Ligeledes ville tidevandet og generelt moder natur gøre det særdeles vanskeligt at få filmen færdiggjort i det hele taget.

Det faktum, at hajen ville forekomme i filmen langt mindre, var dog nok ironisk med til at styrke filmen, eftersom det er mere effektivt, når publikum ikke ser hajen ligeså meget. Det er mere uhyggeligt for publikum, når de ikke får alle detaljer og ser alt, og dermed er der ting, der er uvisse, og mennesket har altid frygtet det uvisse. ”Less is more.”

Satte rekord for indtjening

Spielbergs insisteren på autencitet koblet med den effektive tilbageholdende opbygning af spænding omkring hajen samt ikke mindst det fantastiske stykke filmmusik af John Williams gav dog pote, eller finne, eftersom filmen slog alle rekorder for indtjening og blev den første film til at indtjene over 100 mil. dollars i USA alene. Dette skyldtes foruden filmens egne kvaliteter ikke mindst flere innovative marketingsstrategier herunder at lave tv-spots og lade filmen få premiere på samme dag i et stort antal biografer. Dette var alt sammen noget, som ikke tidligere blev gjort, men eftersom blev kutyme. Dette gjaldt også at store film fik premiere om sommeren, hvilket førhen var mest for film, som der ikke var den store opbakning til. Således var sommer-blockbusteren født.

Den stærke trio

Jaws vil typisk blive karakteriseret som værende en gyserfilm. Undertegnede mener dog, at der i lige så høj grad kan tale om, at der er tale om en adventure-film. Der blev i filmen inkorporeret en mindre dyster og seriøs tone efter Spielbergs ønske, da han hyrede Carl Gottlieb kendt fra komikkens verden til at lave nogle omskrivninger på manuskriptet, som Benchley selv lavede første udkast til baseret på sin egen roman. Gottlieb endte med at lave omfattende omskrivninger, som blev skrevet typisk dagen før en scene blev optaget. Gottlieb fik desuden en birolle i filmen som en af fiskerne på øen, Ben Gardner, som Hooper finder død i vraget af sin egen båd, som hajen har angrebet.

Der blev udeladt flere subplots fra romanen, og fokus blev på jagten på hajen. Dertil er der i filmens sidste halvdel fokus på de tre mænd: Politimester Brody, marinebiologen Hooper samt fiskeren Quint, som skal fange hajen i sidstnævntes båd. Det er ofte samspillet imellem en films karakterer, som hæver filmen op på et højere niveau, og dette er bestemt tilfældet i Jaws. Foruden politimester Brodys udødelige replik, som var improviseret af Roy Scheider, ”You’re gonna need a bigger boat”, er der Quints tale om hans oplevelse som skibbruden efter Japans sænkning af skibet U.S.S. Indianapolis i 1945, hvor størstedelen af besætningen blev spist levende af hajer. Det er meget stemningsfuldt og isner publikum ned ad ryggen og er både fremragende skrevet og leveret af Robert Shaw som Quint. Det er en fantastisk røverhistorie, ligesom Jaws er i sin helhed, hvor det vistnok ikke er historisk korrekt, at hajerne skulle have dræbt størstedelen af besætningen fra nævnte skibbrud.

Filmen, der fik enorm indflydelse på hele verden

Jaws havde selvsagt med sin enorme indtjening en indflydelse på Hollywood og andre steder i verden, hvor der blev lavet film.

Jaws fik ikke så overraskende selv tre efterfølgere, og dertil kom en lang række film, som man med god sandsynlighed kan tilskrive Jaws’ indflydelse.

Dertil har der været mangt en badegæst på alverdens strande, som nok har følt sig lidt mere usikker ved at springe en tur i havets bølger efter at have set fænomenet Dødens gab.

50 år efter premieren er Jaws stadig en film, som folk overalt i verden kan nyde for dens filmiske kvaliteter.