Are you talking to me?

Scorsese tilhører, i sammenligning med vennerne George Lucas og Steven Spielberg, mere art-house og de mere smalle film fremfor ren popcorn-underholdning, hvilket han dog senere kan argumenteres at have bevæget sig mere i retning imod. Taxi Driver blev filmen, som satte Scorsese på Hollywoods stjernehimmel. Scorsese havde før Taxi Driver instrueret ganske få film, men først og fremmest Mean Streets (1973) blev hans billet til at instruere Taxi Driver og med fulgte hans stjerne foran kameraet, Robert De Niro, som tidligere havde vundet en Oscar-statuette for Francis Ford Coppolas Godfather II.

Karakter over plot

Scorsese har selv udtalt, at han ofte ikke husker film for deres handling, men mere for deres karakterer. Scorsese har muligvis ment, at en films karakterer er dem, som driver handlingen fremad, og det er igennem velskrevne – og spillede – karakterer, at publikum oplever filmens handling. En karakter i en film skal gerne være lidt larger than life, og de må ikke være passive eller for leverpostejs-kedelige. Karakterer skal således i film være lidt ekstraordinære med særlige egenskaber og personligheder, og de er måske meget sjove, intelligente eller bare excentriske? Taxi Drivers Travis Bickle er et eksempel på en karakter, der er excentrisk, men han er i høj grad en karakter, som er dybt plaget af følelser af ensomhed og dertilhørende fremmedgjorthed, frustration og vrede.

Den ensomme unge mand – en arketype

Filmens manuskriptforfatter, Paul Schrader, har udtalt, at da han begyndte at skrive manuskriptet til Taxi Driver, troede han, at filmen handlede om ensomhed, men med tiden mente han, at der er tale om en mere specifik selvpåført ensomhed forstærket af hovedkarakterens egne tanke- og handlingsmønstre. Travis Bickle er en karakter, som bevæger sig indenfor arbejderklassen, da han påtager sig jobbet som taxachauffør. Han fortæller, at han ikke kan sove og alligevel bare kører rundet om natten, så hvorfor ikke tage penge for det? Dertil kører han på sit job med passagerer fra alle samfundets lag, men det er særligt dem fra samfundets bund, som Bickle i væmmelse omtaler som det afskum, som en dag burde blive skyllet væk for at få ryddet op i byen. Bickle hader det armod og menneskelige forfald, som han ser omkring sig, men det er den verden, som han selv vælger at opholde sig i. Her ligger måske en del af den selvpåførte ensomhed, som Schrader omtaler. Bickle giver i al fald intet udtryk for at ville undslippe og måske tage udenbys. Travis Bickle beskriver sig selv som ”God’s Lonely Man”, i sin voice-over, og dermed refererer til essayet af den amerikanske forfatter Thomas Wolfe, der omhandler ensomheden som en universel og uundgåelig del af dét at være menneske.

I 1970’erne var der ingen internetfora, YouTube-videoer og andre online ekkokamre, hvor fænomener som incels, Red Pill/manosphere m.v. kunne dreje hovedet rundt på usikre unge mænd, som skulle finde deres egen kønsidentitet, som er en del af dét at gå fra dreng til voksen mand. Bickle har ligesom de fleste unge mænd et ønske om at finde sig en mage, og han udser sig den smukke Betsy (spillet af Cybill Shepherd), som arbejder på kampagnekontoret for den lokale senator – og præsidentkandidat – Charles Palantine. Travis inviterer Betsy i den pornobiograf, hvor han plejer at tage ind alene og gemme sig i mørket. Da hun ikke så overraskende reagerer negativt på denne oplevelse og ikke ønsker at se ham igen, bliver Travis’ følelse af ensomhed og afsky overfor andre mennesker forstærket og især overfor dem, som han ser som ”eliten” og som tror, at de er bedre end ham. Travis ønsker at ødelægge den verden, som Betsy repræsenterer ved at planlægge at myrde Palantine, hvilket han dog opgiver, da han nærved blev opdaget.

Derfor kunne der argumenteres for, at filmen stadig er højaktuel i fht. at afspejle de følelser af ensomhed og fremmedgørelse, som mange unge mænd føler. De oplever, at de falder udenfor fællesskaberne og har ingen kæreste og måske heller ingen venner, og måske falder de ind i det, som nogle ville kalde ”toxic masculinity”, hvor en påtaget ultra-maskulinitet, kvindehad og følelse af utilstrækkelighed, fremmedgjorthed og desperation kan få dem til at gribe til våben, hvilket ses i høj grad de sidste 25 år i særligt USA.

Den ensomme unge mand, som Travis Bickler tilhører som arketype, tror, at han er unik og anderledes end alle andre mennesker, hvilket det næppe kan overraske, at han ikke er. Paul Schrader fortæller i en dokumentar om filmen, at han blev konfronteret af en mand, som ville vide, hvem som havde fortalt Schrader om ham, og hvorfor han havde lavet denne film om ham. Schrader kunne konstatere, at han her havde ramt en arketype, nemlig den unge, ensomme mand. Hertil forekommer der også dansk islæt, eftersom den danske digter Knud Romer har fortalt, at han som ung mand så Taxi Driver et utal af gange, eftersom han identificerede sig med Travis Bickle, hvor han følte sig ensom og rådvild, i forbindelse med, at han befandt sig på en naturvidenskabelig uddannelse, hvor han ikke følte sig hjemme.