Menu Luk

Årets nominerede til "de danske Oscars"
er netop blevet offentliggjort.

Udbuddet af danske film i 2022 var større end i mange år, så der er ekstra meget at fejre, når Robert Prisen skal uddeles 4. februar 2023 på Tivoli Hotel. Til trods for at filmåret startede med nedlukninger i biograferne, fik ekstraordinært mange danske film premiere i 2022 og kvaliteten, diversiteten og filmglæden boblede frem igen. Når FilmAkademiet med Frederik Cilius i værtsrollen uddeler årets Robert-priser, er det et dansk filmår med kvalitet og alsidighed, der skal fejres og hyldes.

Den grafisk markante Robert-statuette er nok lille af format, men den vejer tungt i form og betydning for alle film- og tv-professionelle herhjemme. Det er nemlig deres 2600 kollegaer i FilmAkademiet, der nominerer og vælger modtagerne af den prestigefulde pris, der i år skal uddeles for 39. gang. I dag offentliggøres de nominerede til de i alt 29 priskategorier.

Årets danske spillefilm skal i år findes mellem ‘Du som er i himlen’, ‘Holy Spider’, ‘Krysantemum’, ‘Rose’, ‘Speak No Evil’og ‘Vanskabte land’. Stærke kvindehistorier, at spejle sig i fremmede lande og seriemordere, er nogle af de temaer som årets produktioner byder på. Årets tv-serie viser en lignende spredning, når nutidsdramaer som ‘Borgen – Riget, magten og æren’, ‘Dag og nat’ og ‘Riget Exodus’ dyster mod historiske serier som ‘Carmen Curlers’ og ‘Drømmeren – Karen Blixen bliver til’.

Årets lange dokumentarfilm bliver én af så forskellige titler som ‘Et hus af splinter’, ‘Into the Ice’, ‘Mr. Graversen’, ‘Siunissaq – Det sidste menneske’ og ‘The Lost Leonardo’. Film, som repræsenterer mennesker med svære historier, hemmeligheder, drømme og ønsker om et helt andet liv.

Årets børne- og ungdomsfilm skal findes blandt ‘Intet’, ‘Julemandens datter 3 – den magiske tidsmaskine’, ‘Lille Allan – den menneskelige antenne’, ‘Mugge og hans mærkelige hjerne’, ‘Robotbror’ og ‘Smuk’.

Kategorierne for Årets lange film og tv-serier står dog langt fra alene i Robert-sammenhæng, for FilmAkademiet sætter netop spot på hele branchens ypperligste faglige præstationer i 2022 indenfor hele 29 kategorier (se fuld liste nedenfor).

I kategorien Årets kvindelige hovedrolle i film kan Josephine Park (‘Natten har øjne’), Sidsel Siem Koch (‘Speak No Evil’) og Zar Amir Ebrahimi (‘Holy Spider’) bryste sig af deres første nomineringer, mens både Flora Ofelia Hofmann Lindahl (‘Du som er i himlen’), Sofie Gråbøl (‘Rose’) og Vic Carmen Sonne (‘Vanskabte land’) har været nomineret i denne kategori før.

Også i kategorien Årets mandlige hovedrolle i film finder vi fire debutanter, idet Mehdi Bajestani (‘Holy Spider’), Morten Burian (‘Speak No Evil’), Morten Hee Andersen (‘Krysantemum’) og Ole Sørensen (‘Resten af livet’) ikke tidligere har været nomineret i denne kategori. De skal kæmpe om Robert-statuetten med Anders W. Berthelsen (‘Bamse’) og Elliot Crosset Hove (‘Vanskabte land’).

Josephine Park (‘Skruk’) og Marie Rossing (‘Kamikaze’) har begge tidligere været Robert-nominerede i kategorien Årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie. De er oppe imod Robert-debutant Diêm Camille (‘Bad Bitch’), samt Bodil Jørgensen (‘Riget Exodus’) og Sidse Babett Knudsen (‘Borgen – Riget, magten og æren’), der ikke er Robert-debutanter – men dog aldrig tidligere har været nomineret i denne kategori.

I kategorien Årets mandlige hovedrolle i en tv-serie ender årets Robert-statuette hos enten en førstegangsnomineret, som Frederik Cillius (‘Orkesteret’), Mikael Persbrandt (‘Riget Exodus’) og Nicolai Jørgensen (‘Doggystyle sæson 3’) eller hos én af de tidligere vindere Mikkel Boe Følsgaard (‘Borgen – Riget, magten og æren’) eller Morten Hee Andersen (‘Carmen Curlers’).

Læs også:  Oscar 2023 - Her er de nominerede

Årets danske spillefilm 

  • Du som er i himlen 
  • Holy Spider
  • Krysantemum 
  • Rose
  • Speak No Evil 
  • Vanskabte land 

Årets børne- og ungdomsfilm 

  • Intet 
  • Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine
  • Lille Allan – Den menneskelige antenne
  • Mugge og hans mærkelige hjerne
  • Robotbror
  • Smuk

Årets instruktør 

  • Ali Abbasi / Holy Spider 
  • Christian Tafdrup / Speak No Evil 
  • Frelle Petersen / Resten af livet 
  • Hlynur Pálmason / Vanskabte land 
  • Niels Arden Oplev / Rose 
  • Tea Lindeburg / Du som er i himlen 

Årets adapterede manuskript 

  • Amalie Næsby Fick & Thomas Porsager / Lille Allan – Den menneskelige antenne 
  • Frederik Nørgaard / Robotbror 
  • Maren Louise Käehne & Annette K Olesen / Ingen kender dagen 
  • Mikael Wulff & Pernille Bønløkke Toustrup / Mugge og hans mærkelige hjerne 
  • Tea Lindeburg / Du som er i himlen 
  • Trine Piil / Intet 

Årets kvindelige hovedrolle 

  • Flora Ofelia Hofmann Lindahl / Du som er i himlen 
  • Josephine Park / Natten har øjne 
  • Sidsel Siem Koch / Speak No Evil 
  • Sofie Gråbøl / Rose 
  • Vic Carmen Sonne / Vanskabte land 
  • Zar Amir Ebrahimi / Holy Spider 

Årets mandlige hovedrolle 

  • Anders W. Berthelsen / Bamse 
  • Elliott Crosset Hove / Vanskabte land 
  • Mehdi Bajestani / Holy Spider 
  • Morten Burian / Speak No Evil 
  • Morten Hee Andersen / Krysantemum 
  • Ole Sørensen / Resten af livet 

Årets kvindelige birolle 

  • Alice Rahimi / Holy Spider 
  • Christine Albeck Børge / Ønskebarn 
  • Forouzan Jamshidnejad / Holy Spider 
  • Ida Cæcilie Rasmussen / Du som er i himlen 
  • Johanne Louise Schmidt / Bamse 
  • Lene Maria Christensen / Rose 

Årets mandlige birolle 

  • Arash Ashtiani / Holy Spider  
  • David Dencik / Natten har øjne 
  • Fedja van Huêt / Speak No Evil 
  • Henrik Birch / Bamse 
  • Henrik Birch / Krysantemum 
  • Jacob Lohmann / Vanskabte land 

Årets engelsksprogede film  

  • Belfast
  • Licorice Pizza
  • Moonage Daydream
  • The Lost Daughter
  • Triangle of Sadness

Årets tv-serie  

  • Borgen – Riget, magten og æren 
  • Carmen Curlers
  • Dag & nat
  • Drømmeren – Karen Blixen bliver til
  • Riget Exodus 

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie 

  • Bodil Jørgensen / Riget Exodus 
  • Diêm Camille / Bad Bitch 
  • Josephine Park / Skruk 
  • Maria Rossing / Carmen Curlers 
  • Sidse Babett Knudsen / Borgen – Riget, magten og æren 

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie 

  • Frederik Cilius / Orkestret 
  • Mikael Persbrandt / Riget Exodus 
  • Mikkel Boe Følsgaard / Borgen – Riget, magten og æren 
  • Morten Hee Andersen / Carmen Curlers 
  • Nicolai Jørgensen / Doggystyle sæson 3 

Samtlige nominerede kan ses her

Årets Robert Prisen afholdes lørdag d. 4. februar 2023 fra kl. 16:30 på Tivoli Hotel.