Menu Luk

Kastanjemanden vender tilbage med ny sæson og isnende teaser

Netflix har løftet sløret for premieredatoen på sæson 2 af krimisuccesen Kastanjemanden — og samtidig sluppet den første uhyggelige teaser-trailer.

Serien, der fik premiere i 2021 og hurtigt blev et internationalt hit, vender tilbage 7. maj med en ny sag, der igen trækker publikum ind i et mørkt, psykologisk spil. Anden sæson bærer undertitlen Tælle til en, tælle til to og er baseret på endnu en roman af Søren Sveistrup.

Læs også:  Vi har set - EPIC: Elvis in Concert

Historien begynder med en 41-årig kvinde, der forsvinder sporløst. Efterforskningen afslører, at hun i månedsvis har været udsat for systematisk stalking — overvåget, fotograferet og manipuleret af en ukendt gerningsmand, der sender hende billeder og videoer ledsaget af en mystisk tælleremse. Kort efter findes hun dræbt.

Drabet viser sig at være forbundet til en uopklaret sag om en 17-årig gymnasieelev to år tidligere. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan ofrene hænger sammen — men også om gerningsmandens makabre leg overhovedet er slut.

Læs også:  Vi har set - The Asunta Case

Efterforskerne Mark Hess og Naia Thulin står igen i front for sagen, men deres samarbejde er mere anspændt end nogensinde. Hovedrollerne spilles af Mikkel Boe Følsgaard og Danica Curcic, flankeret af Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen. Instruktionen er lagt i hænderne på Milad Alami og Roni Ezra.

Premiere: 7. maj på Netflix.