En Farlig Affære

Den italienske film ‘Breve storia d’amore’ får på dansk titlen ‘En farlig affære.’ Den får premiere i de danske biografer den 5. november 2026 . Ludovica Rampoldi har skrevet manuskriptet, og debuterer med denne film som instruktør. Filmen har i Italien høstet nogle nomineringer for både bedste birolle og for bedste nye instruktør. 

Skal man oversætte den originale titel mere ordret, bliver det på dansk til ‘En kort kærlighedshistorie.’ I min optik får den danske oversættelse lyden af noget risikabelt og farefuldt, og den originale giver indtryk af mindre dramatik og et kort tidsperspektiv. Ved nærmere eftertanke synes jeg begge fanger historien, men på hver deres måde. Efter filmen er det noget, man kan diskutere med sin filmkammerater over cafébordet.

I historien møder vi fire karakterer, som det hele handler om. Vi møder den kvindelige protagonist Lea (Pilar Fogliati), som har et barn og bor sammen med sin kæreste og skuespilleren Andrea (Andrea Carpenzano). En dag møder Lea Rocco (Adriano Giannini) på en bar. Der opstår fysisk tiltrækning, og de begynder en affære. Som tiden går, bliver arrangementet mere og mere kompliceret. Derfor møder Lea ind til en tid hos terapeuten Cecilia (Valeria Golino), som er Roccos hustru. Hvad der sker derefter, må man se filmen for at få med sig.

Titlen afslører, at det handler om romantisk kærlighed. Man kan sige, filmen stiller nogle interessante spørgsmål om kærlighed. Hvad er dens natur? Er den pålidelig og konstant? Hvilke fordækte ting og hemmeligheder har den i bund og grund? Er kærligheden og et menneske i sagens natur monogamt eller polygamt? Hvad vil man som menneske tolerere eller ikke tolerere? Hvordan finder den enkelte sig selv i et fastlåst kærlighedsforhold eller ægteskab? Hvor stærkt eller skrøbeligt er mig kærlighedsforhold?

Temaet kan forekomme lidt fortærsket og gennemgået til bunds. Det kan være man har læst bøger og historier om emnet. Eller har set film som på sin måde kommet rundt temaet. Hvad der i min optik er positivt ved denne film, er, at der foregår en menneskelig udvikling – eller rettere hver karakter må indse, hvor de står  i forhold til emnet. Ergo livet tager dem et sted hen, en anden vej de måske ikke havde forudset. Filmen viser klart i afslutningen, hvordan den enkelte karakter lever videre. I min verden viser scenerne det på en meget flot og jordnær måde.

Det som adskiller ‘En farlig affære’ fra film som ‘Fatal Attraction’ for eksempel, er,  at vi ser det, bliver til psykologisk infiltration, så at sige. Det fokusere på det fysiske hotelmøde som i så mange andre film. Ej heller handler det om skyldfølelse og livsvalg der ender bittersødt som i ‘The Bridges of Madison County.’ Det er heller ikke om den moralske knibe og implikation som i ‘Falling in Love’ fra 1984. Det handler om Lea, som på takler situationen med den, hun er, og på den måde sker der en selvrealisering og personlig vækst for alle involverede.

Noget andet jeg kan lide, er brugen af især to sange. Den første sang er den kendte ‘Sarà perché ti amo’ (1981), som på bliver dansk sunget af Laban med titlen ‘Hvor skal vi sove i nat.’ Her understøtter sangen scenen og det, som protagonisten helt sikkert står og tænker på. Den anden sang er ‘Nata sotto il segno dei pesci’, som giver en helt særlig stemning til slut. Der skal også nævnes, jeg kunne lide symbolikken med myrerne. Det er også noget, man kan tale om efter filmen.

Skal jeg kommentere noget, så kan filmen forekomme langsom og velkendt det meste af tiden.  Men det ændrer sig, hvilket giver en flot slutning.

Nu er tiden inde til, at jeg skal give filmen nogle stjerner. Filmen er værd at se, da den overrasker, er kompleks krydret med let spænding. Derfor får filmen 4 flotte stjerner ud af 6 af mig.