Selvom listen er endeløst lang, når vi taler om RomComs, så var der noget uimodståeligt, der fortalte mig, at netop den nye, nyligt lancerede Netflix-film “My Oxford Year” skulle ses.

Hele livet ligger for Annas fødder, og da kufferten er pakket, og hun indtager Oxfords historiske gader, føles det som en afgørende brik i hendes omhyggeligt velplanlagte fremtid. Når Oxford er afsluttet, venter et lovende job derhjemme, og ambitionerne er ikke til at tage fejl af – både hendes egne, men i særdeleshed også morens.

Anna har ben i næsen og er ikke bleg for at sætte omgivelserne på plads, og det gælder også for deres karismatiske professorvikar Jamie. Jamie er en klassisk, charmerende engelsk gentleman, som har fået æren af at vikariere for den professor, Anna er kommet for at opleve.

Anna finder hurtigt nogle gode bekendtskaber, som med glæde lærer hende alt om de ældgamle traditioner på Oxford og det pulserende liv udenfor, herunder hyggelige ture til den lokale pub.

Anna spilles af den talentfulde Sofia Carson, som tidligere også har haft hovedrollen i en anden fængslende Netflix-film, “The Life List”.
Jamie spilles af den formidable Corey Mylchreest, og han har tidligere imponeret i “Queen Charlotte: A Bridgerton Story” Bridgerton-sequel’en om Dronning Charlotte.

Første del af filmen er forudsigelig og kører i de klassiske klichéer, men den gør det på en virkelig fin og hjertevarm måde og byder på mange charmerende sekvenser.

Så kommer det uventede klimaks og river tæppet væk under én; herfra var det en intens kamp for at holde tårerne tilbage og måtte undervejs kapitulere til dybe hulk.

Den gik dybt ind under huden og efterlod en form for vedvarende håb. Håbet om, at man kan komme videre, selvom det virker umuligt. Filmen havde også en rigtig fin og tankevækkende pointe i at huske på, at man ikke kan planlægge alting, for pludselig kan man stå i en situation, som ikke var planlagt, og man alligevel bliver nødt til at tage stilling til.

Det bliver en film, jeg vender tilbage til, hvis jeg har behov for at knibe en tåre eller ti, og den kunne sagtens komme ind på listen over klassiske RomComs, man må se igen og igen.

Filmen får fire stjerner ud af seks mulige