Menu Luk

» Slutningen gav mig en lidt flad fornemmelse

The Vanishing ​​​- Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Ingen ved nøjagtig, hvad der skete på Flannan Isles i 1900. Det oser af mystik og et enigma. Stedets tre fyrpassere forsvinder fra jordens overflade. Mange har beskæftiget sig med hændelsen og har en mening om, hvad der er sket.  Der er blandt andet teorier om en slags sindssyge der skulle have overgået den ene – at vandets høje bølger skulle have taget dem alle tre – at de en efter skulle have dræbt hinanden – at udenom jordiske væsner skulle have været der og bortført de tre mænd.  Der er skrevet, undersøgt og konspireret igennem tiden. Manuskriptforfatterne og denne film bidrager også med en teori og slutning på historien.

Handlingen

De tre mænd, Thomas (Peter Mullan) James (Gerard Butler) og Donald (Connor Swindells) har vagten ved fyrtårnet på Flannan Island de næste seks uger. Thomas, som er den ældste af dem, er ham der bestemmer. Det er sikkert og vist. Han udøver et slags hårdhændet lederskab. Lidt lige som en far der strengt må holde skik på sin uregerlige børneflok. James der også er med, han er en familiefar med kone og to børn, som han skatter højt. Donald er denne unge mandedreng, der er meget livlig og skal lære af de to andre.

En morgen efter en stormfuld nat må de tre mænd rydde pladsen ved huset for døde fugle. På vej rundt øen, opdager Donald en båd, en mand og en træboks. Den unge Donald må rappelle ned ad klippekanten for at tilse manden. Det ender ikke godt. Der bliver til en blodig og dødbringende kamp. Der opstår kraftig diskussion blandt de tre fyrpassere. Hvad skal de gøre med træboksen? Skal den åbnes eller ej? Skal det dette overhovedet rapporteres ind til myndighederne, eller rettere hvordan?  Der er ingen konsensus mellem de tre mænd. Dog bestemmer Thomas, hvordan og hvorledes dette skal foregå. Fyrtårnet, øen og de tre mænd får nu uventet besøg. De er fra Skandinavien, og anført af Locke (Søren Malling). Thomas er talerøret og bestemmer igen. Dette møde ender ikke godt. Nu opstår der slåskamp, uenighed også videre. Nu begynder det egentlige drama, gyset, psykologisk som fysisk. Træboksens meget dyrbare indhold bliver genstand for de tre mænds skænderi. Dette driver dem ud i sjælens afkroge, og således udfolder dramaet sig.

Min oplevelse af filmen

Jeg er vild med, at denne film er widescreen. Det gør, at scenerne og farverne står frem. Det er smukt og betagende. Der er mange close up. Det gør det til et psykologisk drama og gys. Vi skal under overfladen på disse mænd.  Hver enkelt af dem har en historie. Den gør dem til, den de er.  Under filmen kan det gå den ene eller anden vej med vores hovedpersoner. Dog trykker dette værdifulde i træboksen på nogle essentielle knapper hos disse tre fyrpassere. Der kommer visse sandheder på bordet, så at sige. Ikke mindst, hvad driver disse mænd til, at gøre det de gør for at overleve. Er det en test i, hvem der egentlig er den stærkeste? Er det en lære i at se det uudgrundelige i sin egen sjæl?

Denne film fortjener fire flotte stjerner af mig.  Filmens slutning gav mig ikke en spændende, dramatisk og konkluderende aha slutning. Jeg fik en lidt flad fornemmelse. Dette til trods for omstændighed og beslutninger karakterne måtte slås med.  Men måske er det passende. For det er sløret og uskarpt, præcis på den måde netop som et mysterium. Men jeg synes bestemt der er et stærkt persongalleri, stærkt skuespil, smukke naturbilleder, ikke mindst er den grå gennemgående farvepalet passende til historien. Måske var det sådan, det skete. Hvem ved? Det forsvinder ud i den grå horisont mellem havet og himlen.