Deadpool 3 bliver en del af MCU
Det er nu blevet bekræftet, at Deadpool 3 officielt bliver en R-rated indvielse i Marvel Cinematic Universe.
Marvel Studios formand Kevin Fage bekræftede i et interview med Collider, at filmen Deadpool 3 faktisk vil blive en del af Marvel Cinematic Universe. Oprindeligt er Deadpool en del af X-men franchisen, men efter 20th Century Fox, der står bag X-men filmene, i 2019 blev overtaget af Disney, kan dette nu lade sig gøre.
Mange har dertil været bekymrede for, at den kommende Deadpool 3 ikke ville have en R-rating, altså en aldersgrænse hvor man skal være 17 år og op efter. Dette skyldes at MCU-filmene i høj grad også appellere til et yngre publikum. Men Kevin Fage holder fast i, at filmen som de to forrige vil være henvendt til voksne.
På trods af sin indtrædelse i et nyt univers vil Deadpool altså umiddelbart stadig bibeholde sit grove sprog og sin blodige tilgang.
Det skal blive spændende at se, hvordan Deadpool vil blive integreret i en ny storyline, da hans historie hidtil har været separeret fra Disneys MCU. Da Disney offentliggjorde deres lineup til Marvel sidste december var hverken Deadpool eller X-men at finde på listen. Derfor har der hersket tvivl om, hvorvidt Disney ville holde X-men franchisen og MCU adskilt. Men nu er der udsigt til, at Deadpool finder vej til MCU alligevel. Efter sigende er optagelserne til Deadpool 3 sat til at begynde i 2022.
Medvirkende: Ryan Reynolds
Kilde: Screenrant