Menu Luk

Rocky fylder 50 år

Forfatter: Alberte Bjerne

Da den første Rocky film udkom i 1976 var det en favorit bland publikummer og kritikere. Den var skrevet af en daværende ukendt Sylvester Stallone i et desperat forsøg på at tjene nogle penge. Filmen endte med at blive nomineret til hele 10 Oscars, hvor af den vandt 3, herunder blandt andet Bedste Film.

Det er efterhånden flere år siden jeg selv så Rocky filmen for første gang. Jeg huskede den nok bedst for sekvensen, hvor Sylvester Stallone iklædt sorte converse sko og det grå joggingtøj løber gennem Philadelphia og op af de 72 trin til Philadelphias museum for kunst. En rute som 30.000 løbere fra hele verden løb i lørdags i anledningen af filmens 50 år.

Så grundet filmens jubilæum tænkte jeg, at jeg var nødt til at se den igen for at vurdere om den stadig holder som en af de bedste sportsfilm.

Det er altid svært at se en klassiker med nye øjne, da de ofte huskes forkert eller bliver husket for enkelte markante øjeblikke eller motiver, som Rocky er for mig. I virkeligheden er historien om Rocky Balboa (Sylvester Stallone) ikke en slagkraftig fantasi om en bokser, som udlever sin drøm. Der er egentlig ikke særlig mange bokse-scener i filmen – Stallone har kun to, en først i filmen og en sidst.

I stedet bruger filmen mere tid på at følge Rocky i hans forsøg på at for kammeratens generte søster, Adrian (Talia Shire) til at tror på at han gerne vil gå ud med hende. Og selvom Stallone har ualmindelige mange replikker i filmen, er den mest mindeværdig nok ”Yo Adrian.” Den afspejler selvfølgelig den arbejderklasse dreng som Rocky er, men det viser nok mere, at filmen handler lige så meget om Adrian og Rockys forelskelse, som den gør om boksning.

Læs også:  Vi har set – Street Fighter

Det er også i kærlighedshistorien mellem de to, at man godt kan mærke at filmen er fra 70’erne. For selvom det er meget sødt, at den snaksalige Rocky har set Adrian som hans udkårne, så har hans metode ikke aldret specielt godt med tiden. For det første er jeg personligt imod klichéen om, at kvinder først bliver kønne, når de tager brillerne af. Men jeg ved heller ikke, om jeg syntes at det var sødt, at Rocky var så insisterende eller om det var mere upassende. I en bestemt scene forsøger Adrian at gå, men Rocky bruger hans fysisk til at stoppe hende. For mig var det mere ubehageligt end charmerende – her vinder filmen ikke point.

Dog er det stadig historien mellem Adrian og Rocky, som er filmens pumpene hjerte. Deres historie viser os, at Rocky ikke er mand, som giver op, hvilket er hvad der ultimativt gør hans standhaftighed i den endelige kamp mod Creed til troværdigt.

Læs også:  Point Break fylder 35 år: Da Keanu Reeves og Patrick Swayze jagtede friheden på de vilde bølger

Og derfor er Rocky heller ikke film om bokser, som jeg husker den for, men snarer en film om drømme. En film om at gå efter det man ønsker. Det er en anerkendelse af drømme som Rockys, men samtidig viser den, at de kan være rene luftkasteller. Og det er her filmen har sin styrke.

Det er her at filmen trods sit kvindesyn, mærkeligt koreograferet boksekampe og forfærdelige lydeffekter, at filmen for mig stadig er en de bedste sportsfilm.

For med historien om Rocky Balboa skabte Sylvester Stallone noget virkeligt ud af ingenting. Han skabte den ultimative underdog historie som sports film har kopieret lige siden. Og han var selv den ultimative underdog, som gik fra ukendt til en af Hollywoods største.

Det bliver spændene at se netop Stallones Rocky historie udspille sig i I Play Rocky, som udkommer i Danmark til januar.

Indtil da kan man glæde sig med Rocky, som den 17. november kan (gen)ses i 21 biografer landet over i en ny 4k restoration lavet i anledningen af filmens 50 år.

Titel: Rocky
Instruktør: John G. Avildsen
Manus: Sylvester Stallone
Medvirkende: Sylvester Stallone, Talia Shire, Burt Young og Carl Weathers med flere.
Genre: Sportsdrama / Drama
Spilletid: 119 minutter
IMDb rating: 8,1/10– baseret på 708K IMDb bruger afstemninger
Premiere: 1976