Calle Málaga er en af de sjældne film, der ikke bare fortæller en historie – den ånder, lever og mærkes. Den kryber helt ind under huden med sin fantastiske skildring af Maria Ángeles, en kvinde der er lige så meget en del af Tangier som de snoede gader, de duftende madmarkeder og den spanske arkitektur, der vidner om byens lagdelte historie.

Maria Ángeles er født og opvokset i Tangier, og ingen skal komme og fortælle hende, hvor hun skal dø. Hendes liv er vævet ind i byens puls med de daglige ture gennem markedet, hvor hun udvælger sine ingredienser med en næsten rituel omhu. Den pæne dame med det altid opsatte hår, som aldrig går ud uden at være præsentabel og hendes dybe kendskab til hver eneste sjæl i kvarteret. Hun bevæger sig gennem Medinaens smalle, snoede gader med en naturlighed, der kun kommer af et helt liv levet på samme sted.

Efterhånden er hun næsten alene – veninderne er døde, og tilbage er kun Josefa, den tavse nonne, der med sit løfte om stilhed bliver et stille vidne til Maria Ángeles’ historier. Deres relation er rørende og humoristisk. Maria taler, Josefa tier, men i blikket kan Maria læse alt, hvad hun behøver.

Da datteren pludselig dukker op fra Madrid, mærker Maria instinktivt, at noget er galt. Datterens liv er ved at falde fra hinanden efter en grim skilsmisse, og besøget bliver startskuddet til en konflikt om hjemmet – det hjem, der rummer et helt levet liv og som datteren ønsker at sælge.

Samtidig møder Maria Ángeles den lokale antikhandler, en skiderik af rang, der opkøber hendes møbler til ublu lave priser for at sælge dem videre med enorm fortjeneste. Men mødet mellem dem bliver starten på en relation, der udvikler sig på overraskende og menneskelige måder – et af filmens mange små mirakler.

En film med sjæl, mod og magi
Instruktøren Maryam Touzani har skabt en magisk film, der balancerer svære relationer og komplekse temaer med en lethed, der kun kommer af dyb menneskelig forståelse. Hun bruger Tangier som en levende karakter – optaget på autentiske locations i Medinaen og Casbah-området, hvor byens spansk-marokkanske kulturarv er synlig i hver eneste mur, hvert eneste lysfald.

Carmen Maura – filmens bankende hjerte
Carmen Maura er filmens sjæl. Hun giver Maria Ángeles en styrke, varme og livserfaring, der gør hende umulig ikke at holde af. Man ville ønske, hun var ens egen abuelita. Hun er modig, stædig, kærlig og fuld af historier – og Maura bærer dem alle med en elegance, der gør filmen til noget helt særligt.

Calle Málaga er en rørende, smuk og dybt menneskelig film, der både hylder et levet liv og udfordrer de strukturer, der forsøger at begrænse det. Den er en kærlighedserklæring til Tangier, til kvindelig styrke og til de små fællesskaber, der holder os oppe, når livet gør ondt.

En film med sjæl, varme og en hovedrolle, man sent glemmer.
Fem stjerner – uden tøven.