I denne uges episode af ‘Klovn’ bliver der rettet op på de foregående episoders store fejl. For som nævnt i den forrige episodes anmeldelse af Morten Kibsgaard – Er Frank blevet ene hovedfigur og Casper kørt ud på et sidespor, måske fordi han selv instruerer mange af episoderne? Det er heldigvis ikke tilfældet i episode 7. Her fylder begge hovedkarakterer lige meget og man kan igen mærke venskabet, som jo i sidste ende er det som det hele bunder ned i.

Frank lever højt på kærligheden, mens Casper begynder at indse at hans forhold måske ikke er så perfekt og værd at blære sig over som han før har gjort. Jo vist, har han en smuk, ung kæreste at vise frem, men det kommer ikke uden sine bekostninger. For mens Casper må passe på jalousien og acceptere at han er ved at blive gammel, er Frank og Mia tættere end nogensinde før og deres kærlighed fremstår langt mere ægte.

Der findes ingen rigtig episode af ‘Klovn’ uden nye verber, lad mig introducerer ”Hornpik”. For det er lige præcis det Fnug har fået og er kendt for, og det er naturligvis det, som gør Casper er ved, at falde ud over kanten – faktisk er han så ustabil, at han pludseligt savner Iben.

I sådan en episode virker det da kun passende at hive en gæstestjerne ind, som er ældre, vis og har forstand på kærlighed; Poul Krebs. Og selvfølgelig skal Casper knytte et par kække kommentarer til ham; om hans alder og liderlighed. Frank hopper i med begge ben og griner med som altid. Det er dog kun indtil de to mænd befinder sig i vanskeligheder med masser af tid til, at reflekterer over livet. For Pludseligt giver Poul Krebs’ vers – ”Så sæt dig ned, vi jo lige ved at lære det” rigtig god mening.

Jeg sad med et smil over læben i langt størstedelen af denne episode. Jeg føler dog ikke den akavethed, som jeg plejer og som kendetegner serien. Dette er ærgerligt, men forstå mig ret, der er stadig mange sjove og forstyrrende scener med.

Og hvor er det dejligt at man kan se en epsiode af ‘Klovn’ og få mere end blot latter ud af det.