Som jeg ser det, er der to lag i denne film. Det ene lag fortæller om vores protagonist Jack Malik (Himesh Patel) og hans rejse i en periode af livet. Det andet lag er mere en slags kommentar til den populærkultur vi lever i og med. Den som vi har fået af andre generationer, den vi har nu og, på en måde, den som vil vise sig i fremtiden.
Filmsiden ønsker denne alsidige skuespillerinde, der i dag fylder 70 år, tillykke med fødselsdagen og også med de store præstationer som skuespillerinde.
Ægteparret The Spitz bliver af uransagelige grunde viklet ind i et mordmysterium, som ombord i Orientekspressen på en yacht.
Som jeg husker den første MIB film med Tommy Lee Jones og Will Smith, grinede jeg af de mange skøre scener med skøre aliens. I MIB: International oplevede jeg ikke det samme. Jeg trak på smilebåndet få steder i løbet af filmen.
Høj af stoffer- fuld af alkohol- nede i mørket som en falden engel med stækkede vinger, og med horn og rød som en djævel – Vi har set – Rocketman
Det søde ungdomsliv skal leves til fulde blot en sidste gang. Uforpligtende og uden større ansvar. En sommer før livet som voksen starter.