Som fan af Fast & The Furious filmene, måtte man virkelig i biffen og se denne spin-off film, med Dwayne Johnson og Jason Statham i hovedrollerne.
Olivia Wilde viser her med sin debut som instruktør, at det kan hun også. For hun er en rebel på lærredet, så vel som bag ved kameraet. Hun har formået at lave en virkelig underholdende film, hvor der alligevel er noget kant og nogle scener som for nogles vedkommende nok går over grænsen.
Disney har endnu engang taget deres tegnefilmshistorie, og gjort den til virkelighed, og de gør det på sådan en måde så den er vanvittig tro mod fortællingen som vi kender den, og alligevel laver de noget nyt så vi kan blive overraskede undervejs med en ny sang eller lidt mere fokus på en speciel karakter.
Filmen er sjov og der er flere gange undervejs hvor man også lige bliver mindet om at tænke på andre menneskers følelser i det spil, som hurtig bliver fremstillet i “The stand in”.
De ved at de betaler for en ydelse, men venner og familie skal ikke være et kompromis man vælger fra. Det skal vores hovedperson lige lære igennem filmen.
Filmen er en virkelig sød fortælling om den første rigtige forelskelse, som beskriver gåsehuden, åndenød og manglende realitets fornemmelse fordi man er dækket af en osteklokke. Sammen med det faktum at man ikke kender den andens næste træk, og er man klar til at spille esset uden af vide om man måske taber stort…
Netflix’ nyeste skud på stammen er Brie Larson’s Netflix debut som Instruktør, og filmen er en sjov blanding af hverdags dilemmaer. Brie spiller den unge Kit, som er super kreativ, men desværre ikke bliver anerkendt for sin kreativitet. Derfor føler hun sig som den største fiasko da hun igen skal bo i kælderen hos sine forældre. Hun er nede over sin fiasko, så hun ser bare fjernsyn hele dagen, og som alt mulig andet så henvender det sig kun til hende.
Filmen fik stor ros med på vejen i form af talen, og her blev det bla. nævnt at vinder filmen er godt lavet, spændende, underholdende og let glider imellem genrer. Samtidig med at filmen håndterer nogle meget vigtige emner, og gør dem let forståelige på en kreativ måde. Den lader ingen hos publikum uanfægtet!
Filmen om udbryderkongen, som skulle være Robert Redford’s afslutning på en lang og mindeværdig karriere, når ikke rigtig målet om at slutte på toppen. Til gengæld skal Casey Affleck som spiller Betjenten John Hunt, have stor ros for sin måde at underspille rollen. Hans karakter bliver virkelig et bærende element i filmen, og han bliver også kastet ud i lidt af hvert. Virkelighedens John Hunt må virkelig have ofret ALT for at fange den sidste gentleman.
Vi kender alle historien om Bonnie & Clyde i hovedtræk, og det er også dem vi ser i begyndelsen på denne film. De skal forsøge at befri deres bande som er i fængsel på en fangefarm. Mange tænker nok ikke lige over hvor mange betjente der var efter dem, på deres mordtogt rundt i USA. Flere gange bliver det nævnt at over 1.000 betjente er efter dem. Nogle af dem der var på jagt efter Bonnie & Clyde, får vi fortalt en fin historie om i denne skildring.
Jeg er ret vild med effekten af, at en film starter og slutter det samme sted. Nogle gange tænker man hele vejen igennem filmen – hvad skal jeg bruge anslaget til – men i denne film, er det underspillet så perfekt, at man faktisk slet ikke opfatter, at man skal bruge det hen mod slutningen af filmen. Det gør det til en overraskelse, at vi vender tilbage dertil og ser en smule videre derfra.