Menu Luk

Forfatter: Flere Forfattere

Tre oversete gysere du bør tjekke ud

Sommeren er for længst forbi og kalenderen siger nu oktober – bladene falder af træerne, regnen virker ustoppelig og vigtigst af alt står Halloween for døren. Det er ganske vidst ikke en højtid der fejres i Danmark, men enhver undskyldning for at sætte en gyserfilm på, bliver godtaget her. Men hvilke skal man så se?
Udødelige klassikere som ’Exorcisten’, ’Maskernes Nat’ og ’Ondskabens Hotel’ behøves ingen nærmere introduktion. Det samme kan siges om moderne mesterværker som ’Hereditary’, ’The Babadook’ og ’The VVitch’.
Derfor vil denne artikel vende opmærksomheden mod tre gyserfilm, som måske ikke er ligeså kendte hos det bredde publikum.

Vi har set – In the Tall Grass

Forfatteren Stephen Kings værker kræver næppe den store introduktion – heller ikke på filmfronten. Alene i år har vi fået filmatiseringer af ’Det Onde’, ’Dyrekirkegården’ og senere på året får vi en fortsættelse til den ikoniske ’Onskabens Hotel’ med ’Dr. Søvn’.
En mere overset fortælling fra King er ’In the Tall Grass’, som oprindeligt blev udgivet i Esquire Magazine som en todelt historie.