Kort sagt handler det om en lille gruppe kvinder, det bor i en forstad til den irske hovedstad Dublin. Året er 1967. Disse kvinder er fasttømret i deres lille samfund på godt og ondt.
Filmen er interessant for mig, da jeg finder den mindre melodramatisk end en del andre film fra det asiatiske.
Hvad er det, der gør, at ‘Sweet Home Alabama’ af nær 120.000 personer ender på en rating 6,2 på IMDb?
Musikken er glimrende valgt og fungerer fint i min optik. Det visuelle fremstår farverigt, klart og tydeligt med visse skud som jeg finder smukke og indtagne. Det er alt sammen på plus siden.
Uden tvivl nød jeg at se denne film, setting, musikken og skuespillet sidder lige i skabet. Jeg må give filmen 5 ud af 6 stjerner, for ville fortælle uden at være docerende.
Det er altid spændende at høre det italienske sprog. Det er altid skønt at se det smukke Italien. Det er altid skægt at fornemme den italienske stemning
Filmen er fremragende, da den er karakterdreven. Temaerne er spændende. Vi har kærlighed versus had, en inficeret bromance som skal finde sin vej. Nutiden og mindernes nostalgi.
Jeg må give skuespillerne et klap på skulderen. Det kan ikke have været let at skulle portrættere karaktererne i ‘Toves Værelse’. Man forstår deres antipatier, sympatier og ubehageligheder. De gør et formidabelt arbejde med ikke at glorificere og forskønne.
Nogen vil kritisere Asteroid City sønder og sammen. Andre vil gå langt ud af mælkevejens galakse, og sige det er hans bedste film indtil videre.
‘Les trois mousquetaires: D’Artagnan’. eller på dansk – De tre Musketrerer, byder på nogle flotte billeder, og kameraet leger med lys og mørke