Hvad sker der inde i hovedet på nogle af USA’s mest berygtede seriemordere? Og hvad får dem til at begå de mest bestialske mord, man kunne forestille sig? Det er nogle af de spørgsmål, første sæson af Mindhunter på mesterlig vis beskæftigede sig med. Så kan man spørge sig selv om vi virkelig har brug for mere true crime på vores skærme? Svaret er entydigt ja, når det kommer til David Finchers Mindhunter. Anden sæson har dog visse problemer.
Man tager ikke munden for fuld, hvis man kalder Once upon a time.. in Hollywood for årets ubetinget mest ventede film – et prædikat, den lever op til. Det er dog ingenlunde business as usaul for mesterinstruktøren Quentin Tarantino. Man skal se langt efter mange af hans karakteristiske træk, som lange dialoger, rå vold og delvist komplicerede plotlinjer, der kører indover hinanden. Man skal nærmere se filmen som en ode til det klassiske Hollywood, hvor vi følger de tre hovedpersoners gang på sættet og rundt omkring i Hollywood.
‘Scary Stories to Tell in the Dark’ er navnet på en serie af gysernoveller, hvor af den første udkom i 1981. De var skrevet af Alvin Schwartz og var desuden genkendelige på grund af deres yderst karakteristiske og dystre illustrationer af Stephen Gammell.
Fra 2 år siden poppede en lille komedieserie ved navn GLOW op på Netflix, hvilket viste sig at være et frisk pust til en genre, der ofte synes fantasiforladt og gennemsyret af vanetænkning. Ikke specielt overraskende, når man ser på, hvem der står bag serien, producerne Carly Mensch og Liz Flahive, der blandt andet har serierne Weeds, Orange Is The New Black og Homeland på cv’et.
Når skuespilleren Jean Reno og filminstruktøren Luc Besson finder sammen, kommer der altid et mesterværk, som er skæv, interessant og spændende, og som ikke mindste bliver en ”Must See” film. Léon, er et sandt mesterværk, ligesom The Big Blue var. The Big Blue skal også ses.
Titlen La Casa de Papel vækker sandsynligvis ikke de store reaktioner hos det dansk publikum. På trods af spirende kultstatus rundt omkring i verden har den stort anlagte Netflix serie har ikke taget Danmark med storm endnu, hvilket uden tvivl er en skam. Seriens omdrejningspunkt er hovedkarakteren Professoren, der på bedste Egon Olsenske maner har gjort det til sin mission i livet at udføre de ambitiøse røverier, verden endnu har set. Til at udføre disse røverier har Professoren samlet en bande af mere eller mindre excentriske og underholdene karakterer navngivet efter storbyer verden over.
Igår aftes blev nyheden om bortgangen af den hollandske skuespiller, Rutger Hauer, bragt. Han blev 75 år gammel.
Filmen handler kort fortalt om en kvinde der bliver kørt ned og får hukommelsestab. Hun vågner og ser sin mand, som hun ikke kan huske, men som siger, at han vil hjælpe med, at få hende til at huske ham. Dog skal det vise sig, at tingene ikke er som de ser ud til.
I 1988 udkom ’Child’s Play’ – en blodig slasherfilm om drengen Andy, der får foræret en ”Good-Guy” dukke af sin mor i fødselsdagsgave. Det viser sig dog hurtigt at dukken ikke blot er et uskyldigt stykke legetøj. Tværtimod. Dukken er nemlig besat af sjælen af netop afdøde Charles Lee Ray, eller Chucky – en skruppeløs morder. Dette bliver startskuddet til et blodbad af et eventyr for den lille familie.
Jeg har tidligere været ude med riven efter størstedelen af Netflix’ egne produktioner – derfor var mine forventninger til Netflix’ nyeste film, Point Blank, også yderst begrænsede. Filmen er et amerikansk remake af en fransk film fra 2010 med sammen navn.