Menu Luk

Author: Mille Lau

Skribent

Vi har set – Mary Queen of Scots

Skuespillet og hovedrolleindehaverne er der ikke noget at sætte en finger på, begge dronninger Mary spillet af Saorse Ronan og Elizabeth spillet af Margot Robbie gør det suverænt. For samtidig med den bitre strid så har de faktisk også en fascination for den anden, og dennes livsbeslutninger. Begge er de ivrige efter at forene kongerigerne, men på deres egne vilkår, og uden at gå på kompromis.

Vi har set – Walk. Ride. Rodeo.

Vi ved allesammen hvordan alting kan vende op og ned på et splitsekund, derfor er det også med det perspektiv jeg ser den sande historie om Amberley Snyder. Am er en unge pige som er meget optaget af sin ridning på familiens ranch i Utah, og hun har kæmpe potentiale til at blive en af de bedste rodeoryttere. Vi ser en VINDER som har et kæmpe konkurrencegen, og man er ikke ikke i tvivl om at det er på en hest hun hører til.

Vi har set – On the Basis of Sex

Jeg er fan!

Filmen er fantastisk, skuespillet er fantastisk og historien er skildret fantastisk. Vi har her at gøre med en film der sætter fokus på ligestilling, og ikke bare perspektivet om at kvinder skal have samme rettigheder som mænd, eller samme vilkår men i særdeleshed også omvendt.

Vi møder Ruth som er blevet optaget på Harvard, og ser hvordan hun er omringet af mænd der har fået plads på jurastudiet. Mens hun sidder der og kigger sig rundt for at finde flere af sit eget køn, er det slående at vi i 1956 kun havde haft jurastudiner på Harvard i seks år, og på hendes årgang var de ni kvinder.

Vi har set – Isn’t It Romantic

Denne romantiske komedie er netop haft premiere på Netflix, og hvis du vil se en film som man ikke lige skal tænke så meget over, så er denne et rigtig godt bud.

Introen er en hyldest til Pretty Woman, som er en af mine absolute yndlingsfilm, så filmen lægger rigtig godt fra land. Vi finder hurtigt ud af hvorfor Natalie spillet af Rebel Wilson, ikke er fan af romkom’s altså romantiske komedier og man forstår hende på en måde godt.

Natalie tror ikke på kærligheden, og vi ser hvordan hun bliver set ned på, på sit job som Arkitekt. Hun er egentlig den som har ret meget at sige, men lader sig underkue af de andre på kontoret, fordi hun ikke har selvtillid og det bliver også hendes mission senere i filmen.

Vi har set – Alita: Battle Angel

Den her anmeldelse var vildt svær at skrive, for jeg var bange for at den blev for rodet, og at jeg glemte nogle vigtige detaljer, uden at ville afsløre for meget af handlingen.

Først vil jeg nævne at vi i denne film ser samarbejdet mellem James Cameron og Jon Landau, og de har produceret en helt fantastisk film, som handler om livet på jorden 300 år efter syndefaldet hvor alle unødvendige skabninger blev udryddet. Vi er 500 år ude i fremtiden, men teknologisk er vi på niveau med nutiden, bare med langt mere viden og robotteknologi. Vi er bagud på alle de år fordi menneskerne på jorden har skulle bygge sig selv op igen. Robert Rodriguez har været instruktør på den, og vi får en vanvittig gennemarbejdet film fra ham. Der er kælet for alle detaljer, og jeg sad med en følelse af at de hver især har sat deres helt eget fingeraftryk.

Vi har set – Mødregruppen

Filmen begynder i Hong Kong hvor Line lever en overfladisk jetsettilværelse, med dyrt designertøj, sko og accessories, der skal passe til de dyre velgørenhedsmiddage hun går til, alt imens at hendes mand Bjørn har mest travlt med golf og barnepigen. Rollen som mor bliver for alvor en prøvelse for Line, da hun tager Bjørn på fersk gerning igang med barnepigen. Hun pakker en trolley og sin søn i klapvognen, og kommer med et fly tilbage til Danmark helt alene.

Men hvor skal Line tage hen? Det bliver hjem til byen Korinth på Fyn, hvor hun er vokset op, men byen og dens beboere byder hende ikke ligefrem hjertelig velkommen hjem.

Vi har set – How to Train Your Dragon: The Hidden World

DreamWorks har endnu engang lavet en helt fantastisk animeret historie, som både er for børn, unge og voksne. For de er så dygtige til at lave flere lag i filmen, så hele familien kan få noget ud af det. Selvom det er 10 år siden historien om Hikke og Tandløs begyndte, så virker det slet ikke så længe siden, og så alligevel for Hikke er blevet en næsten voksen mand, og er nu høvdingen i sit vikingerige. Tandløs viser sig som dragernes alfa, så sammen er de et magtfuldt makkerpar, som kan overvinde det hele.

Vi har set – Tully

Tidligere Oscar vinder Charlize Theron spiller den højgravide Marlo, der i forvejen har to børn, og en mand som ikke har så meget andet at lave end sit arbejde og PlayStation spil. Så her sidder hun med nummer tre på vej, og kan ikke rigtig overskue det hele på forhånd.

Som barselsgave får hun af sin bror og svigerinde en natbarnepige som de lover at betale for, så hun får noget søvn og dermed undgår den fødselsdepression som hun havde efter fødslen af deres andet barn, Jonah.
Jonah er et sensitivt barn, som er meget udfarende, hvilket også giver udfordringer for Marlo. Man ser tydeligt at hendes største pige, Sarah lidt drukner i mængden af nyfødt og opmærksomhedskrævende lillebror. Dette gør faktisk at man får helt ondt af hende for hun har også brug for sin mor.