Lad mig først ridse op hvad der interesserer mig i denne anmeldelse. Det interesserer mig for det første om jeg kunne lide 80 % eller mere af musikken. Fungerede strukturen i filmen for mig? Fik man et fyldestgørende indblik i Bossen selv? Var det på en interessant nok måde? Hvor mener jeg at kunne se rum for forbedringer? Er der noget man skal tage højde for og medtage i sine betragtninger, inden man kritiserer det sønder og sammen – eller modsat slet ikke giver det fornuftig, passende og respektfuld feedback.
Anden sæson af serien er lige releaset og det giver anledning til at følge op på historien om de to søstre som tager med skibet fra Vigo til Rio. I første sæson får vi fortalt historien fra flere vinkler, og jo mere bliver vi som publikum viklet ind i løgne og familie intriger.
Vi lever i en tid, hvor der er en smartphone App til det meste – skal du handle ind? Det er der en App til. Skal du høre musik? Det er der en App til. Men hvad hvis du gerne vil vide hvor længe, du har tilbage at leve i? Det er der tilsyneladende også en App til. I hvert fald i den nye gyserfilm ’Countdown’.
Først og fremmest spørger jeg mig selv, hvilket publikum henvender denne serie sig til? I hvert fald til en som kan lide og kender af countrymusik, og (måske) specifikt til en som kender Dolly Partons liv og levned og hendes musik. Måske skal man have forståelse for og lidt kendskab til amerikansk kultur generelt. Måske skal man have en vis forståelse for, hvordan det har været og er i sydstaterne. Måske skal man selv være vokset op og have levet i gennem årtierne fra 1940erne og frem.
Nutidens enigma – hvordan kan et menneske uden at miste en del af sig selv leve i kapitalismens skygge i pagt med naturen? Er der en grund til, at vi mennesker glemmer, hvad naturen giver og tilbyder os mennesker af mad, drikke og skønhed? Jeg skal ikke kunne sige det entydigt. Filmen denne anmeldelse drejer sig om, den er meget aktuelt og vigtig i det henseende, som jeg ser det. Honningland sætter i hvert fald et klart spotlys op derpå.
Efter at have spillet for fulde sale til CPH Pix og diverse specialvisninger, blev det tidligere på ugen offentliggjort at ’The Lighthouse’ alligevel får en udgivelse i de danske biografer.
’The Lighthouse’, som har Willem Dafoe og Robert Pattinson i de to altoverskyggende hovedroller, er en af 2019s mest kritikerroste film (blandt en 6-stjernet anmeldelse fra undertegnede) og står nu til at være at finde i de danske biografer fra den 30. januar 2020.
Sæson 1 og 2 af The Crown fangede mig. Jeg kunne ikke vige fra skærmen. Historierne episode for episode er godt skrevet og fængslende. Skuespillerne er eminente, og de er utrolig godt castet. I mit sind kunne jeg ikke forstå, hvorfor rollerene skulle overgå til andre skuespillere. Men det er klart og tydeligt meldt ud, at i The Crown sæson 3 og 5 vil rollerne blive spillet af nye skuespillere. Derfor var jeg virkelig spændt, da jeg satte mig foran skærmen. Ville jeg blive fanget på samme måde – ville jeg i det hele taget synes om det?
Ulrich Thomsen er tilbage på dansk TV og det plejer at være garant for at niveauet højes gevaldigt, hvilket ofte er tiltrængt. Thomsen spiller politimanden Bjørn, der opdager sin datters død ved en rutineobduktion, obduktionen siger selvmord, men Bjørn er ikke i tvivl – han vil finde ud af, hvem der slog hans datter ihjel. Forhøret er noget så sjældent som en dansk tv-serie med et meget stramt koncept. Vi følger nemlig Ulrich Thomsens jagt på en gerningsmand et forhør af gangen, oftest i kun et lokale eller sted, hvilket giver plads til intense dialoger og en mulighed for at se nogle af Danmarks største skuespillere spille op mod hinanden.
Leonard Cohen havde flair for rytme og lyrik – hvordan man brugte sproget – han var en ordsmed – han fangede sit publikum (især kvinder) med sine sange og ord. Det var så som så med det at synge. Med guitaren og sine sangtekster fik han fortalt en historie. Mange vil kunne læse mangt og meget ud af hans tekster. Han skabte en af vores tids mest populære og elskede sange Halleluja. Sangen er brugt i film, og mange kunstnere har sunget deres version af den. Hvem var så denne Leonard Cohen? Var der en særlig oplevelse, som kan bruges som omdrejningspunkt og give indblik i, hvem han var som mand og musiker. Det giver filmen Marianne & Leonard: Words of love et bud på.
Guderne skal vide, at jeg bestemt ikke er glad for danske film. Jeg synes der er en generel tendens til, at bare fordi det er dansk, så skal det være en socialrealistisk dramafilm, med alle de store kendte skuespillere, og det er jeg ved at være rigtig godt træt af. Samtidig, så når vi prøver at lave en gyser/thriller film, så virker det ufrivillig komisk og ekstremt overprætentiøst. Men denne gang skulle det være anderledes – heldigvis.