Se og tænk periodedrama og spiondrama – glem instruktøren – så er filmen underholdende – læs anmeldelsen her
Historien og karaktererne i The King of Staten Island er på mange måder uden et blink som for åben mikrofon.
Det er film, som i den grad er fyldt af testosteron og maskulin måde at gøre tingene på. Det er sikkert sådan, som det er i virkeligheden.
Igen en film, hvor man på en eller anden måde berører diskussionen om manden versus kvinden og omvendt – pakket ind i en historie der foregår for over hundrede år siden. Derfor, tror jeg perceptionen og opfattelse af dette tema vil være forskellig alt efter alder, når man ser denne film. På den ene side viser det en historie om en handlekraftig, klog og dygtig kvinde. Dette kan for nogen kamme over og virke nedladende. Har historien en relevant kommentar til ovenævnte tema? Eller skal man se filmen med andre øjne?
Historien i filmen Honey Boy er netop en sådan historie, hvor manuskriptforfatteren Shia LaBeouf har skrevet om det han kender, og hvad han har på hjertet. Det kan i en historie vise sig at være både en styrke og svaghed
Efter at have set filmen og tænkt over titlen Sorry we missed you, så får den en slags dualistisk betydning. Den helt konkrete arbejdsrelaterede betydning, og betydning der mere er personlig og medmenneskelig. Det er en interessant tanke.
Forkvaklet verdenssyn.
Det er ordene, jeg tænker på i forbindelse med filmen Harpiks.
Godt og vel inde i filmen, tager et par af biografgængerne sine ting og går.
Viser filmen en livsanskuelse, der er alt for fremmed.
Måske!?
Blev historien og filmens billedsprog for meget.
Hvem ved!?
Den er ikke til at spøge med. Den Islandske natur er ubarmhjertig til trods for dens uendelige skønhed, vildskab og storslåethed. Måske giver den et menneske nogle helt særlige vilkår og måder at takle livet på. Hvem ved?
En gang i mellem er det helt cool, at se en film man ikke skal tænke dybt og længe over. Det kan være tiltrængt, og man skal da blot gribe et sådan moment om muligt.
Allerførst vil jeg meget kort resumere de to forgående Christmas Prince film. Så giver det, det hele måske lidt mere mening, og man har den grundlæggende base for Christmas Prince historien.
Lad mig først ridse op hvad der interesserer mig i denne anmeldelse. Det interesserer mig for det første om jeg kunne lide 80 % eller mere af musikken. Fungerede strukturen i filmen for mig? Fik man et fyldestgørende indblik i Bossen selv? Var det på en interessant nok måde? Hvor mener jeg at kunne se rum for forbedringer? Er der noget man skal tage højde for og medtage i sine betragtninger, inden man kritiserer det sønder og sammen – eller modsat slet ikke giver det fornuftig, passende og respektfuld feedback.