Det at synge er noget, man gør i sin fritid med vennerne – eller blot for morskabens og hyggens skyld nede på den lokale pub. Sådan er det i hvert fald for mange. Når det så lyder af noget, og andre kan høre og oplever en værdi i det der bliver sunget, ja, så bliver det til noget mere og særligt. Denne ægte, naturlige og ikke prangende måde at synge på er på alle måder efterhånden en opmuntrende musikalsk oplevelse. Det synes jeg, filmen formåede at formidle en historie om. Filmen havde også mange andre lag og kommentarer. Alle skal ikke nævnes her.
På den lange gåtur hjem fra biografen var jeg meget ambivalent. Jeg tænkte over filmen, og hvad jeg kunne komme med af fornuftige ord om den. På den ene side var der ting, jeg godt kunne lide ved filmen. På den anden side gik jeg med fornemmelsen af ting, der ikke fungerede. Jeg stillede mig selv spørgsmålet; hvad handler denne film om? Om at man har godt af at røre sig – fælleskab på sine gamle dage – kan unge og gamle gøre det samme blot i to forskellige tempi? Det var sikkert flere ting, jeg tænkte over. Men lad det være ved de nævnte.
Frasen Elvis has left the building bliver betydningsfuld. Hvordan, det kan man se i den sidste scene.
Det er en fryd, når man sætter sig til rette i biografstolen og filmen starter.
Musikken og stemningen er på en måde magisk, og indtager og optager al ens opmærksomhed.
Tre veninder beklager sig over, at de ikke har hørt fra deres respektive sønner på en behørig måde til dette års Mors Dag. Efter megen palaver og stærke drikke tager de afsted til New York for at besøge dem. Ubudne vil de ringe på døren og overraske. Netop overrasket bliver sønnerne da også mere eller mindre på den gode måde. Nu begynder den sande relation mellem sønner og mødre at se dagens lys. Dette giver anledning til uheldig og dårlig opførsel både fra mødre og sønners side.
Som forfatter kan man ikke undgå at tage lidt inspiration med ind i sine tekster fra ens eget liv. Dertil kommer alt det som lægges til af kulør, krydderi og drama – det der omskrives – det der trækkes fra for at det bliver læseværdigt og interessant. Et liv er et liv – stort eller lille – alt efter hvilke øjne man ser det med. Et sådant liv havde Tolkien ikke forskellig fra os andre.
Austin Butler udtaler til magasinet Variety;
Det kræver mange timers hårdt arbejde. På dette tidspunkt, elsker jeg alle Elvis Presleys sange rigtig meget. Jeg er på de begyndende stadier af mine forberedelser. Jeg øver alt.
I den kommende Elvis film, som i skrivende stund efter sigende er titelløs, skal Austin Butler altså spille den ikoniske musikalske legende med en stemme uden sidestykke.
Så kom dagen, hvor filmen The Lion King i ny udgave havde premiere her i Danmark. Der er sikkert store forventninger til denne film hos mange. Derfor tænker jeg, det er let at blive skuffet. Denne filmseer og biografgænger blev ikke skuffet.
Cirle of life er sangen der synges til inciterende afrikanske rytmer og chant. Solen er orangerød ude i horisonten ved at lyse landet op til dagen. Jorden lever og i bevægelse. Den søde lille løveunge Simba er for mange en kær karakter. Oaser, søen, det vidstrakte land. Zebraer, giraffer og elefanter og aber. Løvens brøl. Dagen er begyndt, livet kan gå sin gang.